Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

Jeg tændte Lys, men ingen af de skrækkende Billeder, der før maledes for min Indbildnings Evne, mit Jegs eneste virksomme Del, veg. De faa ny Styrke; Jeg tænker, - gyselige Tanke! - Hvad om Menneskets Tilvær er som Lysets? Jordboers Hoved udtænkte, hans Haand frembragte Lyset for ligesom at illudere Naturen, at udfylde Mørkets rædslende Tomhed, men det er kun et Middel, det lyser og svinder. Et andet træder i dets Plads, og selv maa det ile at vorde en Partikel af et andet Legeme. Hvad? om en høyere Aand saaledes frembragte Mennesket for at adsprede det kaotiske Mørke, for at udfylde Uexistentsens Tomhed, lod en Slægt bevæge sig og svinde efter den anden, uden at der paa hin Side dens synlige Ophør fremstraaler nogen ny Tilværelse, uden den usle bevidstløs at være et 64 andet Væsens mindste Del. Dog ney, det kan ikke være. Vi ønske jo stedse at give vore Frembringelser Varighed, især da, naar de kunne vidne om vor Kraft. Skulde Vi da ikke tro det samme om den Ophøyede, der frembragte os, og skulde det ey være ham ligesaalet ....? Atter hæver sig en Tvivl. Kan ikke det frembragte i sig selv indeholde sin Tilværs Grændse, og Frembringeren dog være mægtig nok til atter at byde andre ligeartede fremstaa, og desuden ......