Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

Ved et Tilfælde fik Jeg at vide, min Fader eyede Fin Johnsens islandske Kirkehistorie, og flux opførte Jeg en skjøn Bygning paa den Mig ukjendte Grund. Det var om Aftenen, Jeg gjorde hin - som det syntes Mig - saare vigtige Opdagelse; Natten var fuld af Drømme om min Sproglæren, og neppe kunde Jeg oppebie Morgenen for at skue det skjønne Klenod. - Men hvor blev Jeg langnæset ved at se, dels, at hvad her fandtes af Sagaernes Sprog - thi Noget gandske Andet er trettende og følgende Sekels eklesiastiske Islandsk - var saare lidet, og dels, at ved disse Stumpers Oversættelse var Meningen vel udtrykt, men Ordene ey overførte tydelig, en Ting, der var saare naturligt, da salig Fin vist aldrig drømte om, det vilde falde nogen ind at lære hans Modersmaal af denne hans Bog. -