Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

↩ Jeg anser det derfor som min Pligt ved allerførste Leylighed at bede om hendes Kjærlighed. - Skjænker eller tilstaaer Hun at have skjænket Mig den, da bør Jeg vende min Hu til at gjøre Følgerne af min Daarlighed saa lidet smertende som muligt. Har Jeg derimod taget Feyl, elsker Hun Mig ikke, da være Afslagets Haan, og ubønhørt Kjærligheds Smerte, min velfortjente Straf, fordi Jeg - uelskende - gjorde Skridt, der kunde formindsket en god Piges Lykke, hvis Hun ej havde været klogere end Jeg. - Har Jeg rigtig tolket hendes Forhold i Gaar, tør Jeg neppe vente det sidste, og i Sandhed, Jeg ønsker det ey heller, hvormeget end min kolde Fornuft tilraader det. - Uden Tvivl vil næste Aars første Uge opklare Tingen. Jeg maae ile, thi mere end Januars første Halvdel bliver Jeg neppe paa Falster. -