Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

Jeg har atter været bragt til det Skridt at ville forlade Egeløkke, og det havde været klogt; thi dennegang kan mit Hjerte ey saa ganske spille Bas med mit Hoved, som fordum, da min Lidenskab var alvældig, fordi den var Mig ny, fordi Jeg ey vidste, fra hvilken Side Jeg skulde angribe den ukendte Fiende. Derfor bad Jeg ey heller næste Dag om godt Veyr. Ney, det var min fulde og faste Beslutning at reyse og ingen Flyvegrille. - Jeg forlangte et Bevis af Kapteynen om min Opførsel og Fremfærd, men Han vilde, Jeg skulde betænke Mig, og Jeg nødtes saaledes til et par Postdage at opsætte de Anstalter, der vilde gjort min Bliven umulig. -