Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

↩ Jeg undrer Mig undertiden over, at Jeg nu hverken rimer, eller skriver historiske Fortællinger, eller Sligt, som dog før var min Kephest. - Jeg kan ikke engang holde ud at læse, hvad Jeg af Saadant har malet. Alt forekommer Mig saa tomt, saa flaut, at Jeg ækles. - Enten ere alle mine Produksjoner virkelig saa, eller det rejser sig af den totale Disharmoni, der bestandig skurrer fra mine indre Strænge. Maaske noget fra Begge. - I Andres Skrifter kan Jeg ganske glemme Mig selv, men i mine egne ikke, og da en Punkt hos Mig kun er Mig interessant, maa alt, hvad ej staar i Relasjon til den, kede, alt, hvad der er den modsat, synes utaaleligt. -