Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra NORDENS MYTOLOGI. (1808.)

Grundtankerne i dette Skrift er allerede antydede i Afhandlingen Om Asalæren fra 1807. Men den fuldstændige Plan til Arbejdet blev først lagt i Begyndelsen af det næste Aar. Dette kan sluttes af et Brev, som Grundtvig skrev til Rasmus Nyerup den 6. Januar 1808, og som er trykt i S. Birket Smiths »Til Belysning af literære Personer og Forhold« (1884), Side 317-330. Det fremgaar nemlig heraf, at Nyerup i et Brev, som Grundtvig modtog den 5. Januar, paa andres Vegne, maaske i en Forlæggers Ærende, har opfordret ham til at udarbejde eller medarbejde ved »en ny Fremstilling af Asalæren«, der kunde tjene til Haandbog for almindelige Læsere, hvis Sans for Oldtidens Minder var vakt ved de nye mythologiske Digte af Oehlenschläger og andre. I dette Øjemed udgav Nyerup selv i Aarets Løb dels en Afhandling »Om Edda« og dels den bekendte Oversættelse af den yngre Edda. - Grundvig svarer, efter at have grubiet en søvnløs Nat over det opgivne Emne, at Tiden er for kort til Opgavens Løsning, men udvikler derefter omstændelig, hvorledes han maatte tænke sig en saadan »mythologisk Læsebog« ordnet; og den Plan, han her giver, ses i sine Hovedtræk at være fulgt i hans Nordens Mytologi. Det maa derfor antages, at Nyerups Brev har givet hans Tanker Stødet til at samle sig om et afgrænset foreløbigt Maal, og at Frugten heraf er bleven den berømte Udsigt over Eddalæren. *

242 Nordens Mytologi fra 1808 maa regnes for et Hovedværk i den danske Literatur. - I videnskabelig Henseende betegner den et stort Fremskridt fra det attende Aarhundredes Behandling af de gamle Myther, dels derved at Grundtvig indfører en skarp Kildesondring og fremhæver den ældre Eddas store Fortrin for den yngre, dels derved at han stræber at opfatte Mytherne i deres egen Aand som folkelig Digtning, medens de tidligere Forskere betragtede dem aandløst som forvansket Historie og udnyttede dem til Opstilling af værdiløse Slægtregistre og prosaiske Fortællinger i Rationalismens Smag.