Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra NORDENS MYTOLOGI. (1808.)

Af Vrede da brændte
Alfader, og vendte
Sit Øie fra Jord.
Det sortner, det gjalder,
Og Hornet omfalder
Paa Asernes Bord.

De blegne, de skue
Mod Himmelens Bue,
Den rødmer som Blod,
Det syder, det kvælder,
En Kilde udvælder
Af Ygdrasils Rod.

Nu Solen fremluer,
Og glad sig beskuer
I speilklare Sø.
Af Evigheds Svøbet
Udstiger trekløvet,
Treenige Mø.

Urd, Verand, og Skulde
De Strænge, de Hulde,
Som styre hver Old,
Let dandse henover
De trillende Vover
Med Griffel og Skjold.

Da riste, da synge 1
De Søstre i Klynge
Et underligt Kvad:
(Til Nornernes Sange
Da lytte saa bange
De Aser i 2 Rad.)

»Vi vare, da Livet
»Blev taget, blev givet,
»Udvælded af Død.
»Det Tagne skal stivne,
»Det misbrugte Givne
»Skal renses i Død.«*)