Goldschmidt, M. A. Uddrag fra Hjemløs. En Fortælling II

Hvad F-, det er jo Otto Krøyer! sagde Hald, der nu kom tilbage fra Vinduet, hvor han havde slaaet haardt og faaet de andre Stormende, efter velforrettet Sag, drevet ned. Ih, hvorfor har man ikke seet Dem her i Rom? .... Min Kone .... Ja, De har jo seet hende i Kjøbenhavn? Men her havde De vel ikke let ved at kjende hende; vor Værtinde og hendes Døttre fik hende klædt ud, ikke sandt, meget net? .... Vi kom Dagen før Carnevalet .... Imorgen tage vi til Neapel ..... tag med. Det er saa rart at være Landsmænd i Følge.