Goldschmidt, M. A. Uddrag fra Hjemløs

Capitolium: Kapitolinerhøjen, stedet for det antikke Roms hovedtempel. - erkjende: anerkende. - Æneas: efter sine rejser (sml. n.t. I s. 461) nåede han til slut Latium, som han vandt herredømme over. - Porta salaria: port i den aurelianske mur ved Via Salaria. Sagnet er opstået i forbindelse med den 2. puniske krig (218-201 f.Kr.) mod Karthagos feltherre Hannibal (sml. n.t. II s. 165). - den Søile: i kirken S. Prassede (Dagb. 13.3.1847). - ført Jerusalem hertil: de hellige genstande efter Titus' ødelæggelse af jødernes hovedstad (sml. »Et Dagbogsblad fra Rom« NS 1849 V 50, Udv. Skr. I 449). - Monte cavallo: også kaldet Piazza del Quirinale, med kolossalgruppen af Zeus-sønnerne Castor og Pollux med deres vilde heste, tidligere fejlagtigt tilskrevet de græske billedhuggere Phidias (se n.t. I s. 128) og Praxiteles (4. årh. f.Kr.). - rund Hal: Sala delle Muse.