Goldschmidt, M. A. Uddrag fra Hjemløs

de mamertinske Fængsler: statsfængslet i det gamle Rom, benævnt efter et røverfolk på Sicilien. Herover er bygget kirken S. Guiseppe dei Falegnami. - Jugurtha (d. 104 f.Kr.): konge i Numidien, led nederlag mod Rom og omkom i fængslet. Hans replik nævnes i Plutarchs levnedsbeskrivelse af Gajus Marius (kap. 12). - Hjernebygning: kraniologien som videnskab var nylig grundlagt af den svenske antropolog Retzius (1796-1860). - Tiber, Sejan: S. var prætorianerpræfekt (leder af den kejserlige livgarde) under Tiberius (romersk kejser 14-37 e.Kr.), men da denne opdagede, at han stræbte efter selv at blive kejser, lod han ham henrette (31 e.Kr.).