Indhold
Alle forekomster
↩ Schechina: i rabbinsk teologi betegnelse for Gud, der bor iblandt sit folk, svarende til de kristnes Helligånd; kilden er A. F. Gfrörers Geschichte des Urchristenthums I 1. Abt. 1858, 301 ff. (sml. LE I 73, II 95, 132, 157f., Brøndsted GF 141ff. og Knud Wentzel i tidsskriftet Kritik X 78ff.). Beretningen om templets bygning er gengivet i D. Simonsens Jødiske Æventyr og Legender 1928, 47ff.