Indhold
-
Arvingen
- Jeg troede, det var let at for...
- En eneste mørk Sky stod for mi...
- Efter de faa Solskinsdage i Ma...
- Ferien gled hen, som lykkelige...
- Den haarde, høitidsfulde, sønd...
- Det er en mærkelig Blanding af...
- Saa kom jeg da i Huset hos Dr....
- Tiden mellem det 18de og 23de ...
- En smuk Septemberdag blev der ...
- Et Par Dage hengik, saa fik je...
- Da jeg kom med Greven hjem til...
- Det er vistnok sandt, hvad Græ...
- Hvis Livet paa Jorden er beste...
- Rom svarer ikke til nogen Forv...
- Jeg lod mig ganske vist ikke v...
- Der var ingen Overgang, ingen ...
- Hr. v. Hompesch var Digter og ...
- »Sig mig,« sagde Comtesse Feli...
- Comtesse Felicias Bebudelse om...
- Vi vare et Selskab, der besøgt...
- Denne samme Dags Aften var der...
- To Dage senere var det Girando...
- Hentydningerne i Slutningen af...
- En neapolitansk Officier, der ...
- Cola di Rienzi, Roms Tribun, b...
- Jeg veed ikke, om jeg reiste m...
- Jeg naaede Bodensøen, kom ind ...
- Det Lykkelige er snart fortalt...
- Naar man har en stor, en mægti...
- I stor Sorg som i stor Glæde s...
Alle forekomster
↩ Dette var Grevens Grundtanke, og inden jeg ret mærkede den og dens Forbindelse med hans Venskab for mig, havde han saa omhyggelig som mulig søgt at udfinde, hvad jeg egenlig eftertragtede i Verden, hvor det Punkt var, hvorfra jeg kunde fristes.