Goldschmidt, M. A. Uddrag fra Arvingen

»Gjør det. - Kommer De i Eftermiddag i Peterskirken? Det skulde De. Der skal opføres en Concert - aa, jeg mener naturligvis en Messe - og der skal blæses paa de berømte Sølvtrompeter, og Mustapha synger. Baronesse Panin tager derhen - er jeg ikke god imod Dem, at jeg lader Dem det vide og gjør Dem det til Pligt at komme og være vor Cavalier?«