Goldschmidt, M. A. Noter

Noter

7

Novellisten: forfatteren af en opdigtet, fantasifuld historie; førhen også brugt om romanfatteren. - le vrai ... toujours vraisemblable, fransk: sandheden [ikke] altid sandsynlig. Hentydning til den franske kritiker Nicolas Boileau-Despréaux, der i sin Art Poétique (1674), 3. sang vers 48 siger: Sandheden kan undertiden være usandsynlig.

9

gjænne: værne.

10

Sirener: syrener. - Guldranke: guldregn, en busk med gule, nedhængende blomsterklaser.

11

Sibylle: spåkvinde. - mythisk: sagnagtig, også forhistorisk; jf. nedenfor. - Ritmester: kaptajn i rytteriet. - begegnet, tysk: mødt. - mythiske ... heroiske ... historiske: tre af de stadier, som romantikkens historiefilosoffer inddelte både kulturens og det enkelte menneskes udvikling i, dog med nogen indbyrdes variation. Den mytiske tid i verdenshistorien fortaber sig ind i de ægyptiske, persiske og indiske kulturepoker. Den heroiske tid omfatter det homeriske Grækenland, mens det klassiske Hellas og Rom gerne regnes til historisk tid. Til stadierne svarer som dominerende sjælsevner hhv. religiøsitet, fantasi og forstand (se fx Henrich Steffens: Indledning til philosophiske Forelæsninger, 1803, kap. 7). - Landseneerofficier: officer i et af de lansenérregimenter, bestående af lansebevæbnede ryttere, som i Danmark fandtes fra 1816-42.

12

Bacchus: romersk gud for vin, svarende til grækernes Dionysos. - Chevaleresk: ridderligt, kavalermæssigt. - den sorte Kjole: kjole og hvidt, den civile festdragt for mænd. - Ha, ha, Madam ...: citat fra Holbergs komedie Barselstuen (1723), 3. akt scene 5, hvor en læge afslører to overtroiske personer, Bonifacius og Anne Signekælling, der har skjult sig bag et skærmbræt, jf. de følgende noter. - Hvad er din Begjæring?...: replik af spåkællingen Gunild i Barselstuen, 5. akt scene 3. - sex Skilling: se n.t. s. 19 om Daler.

13

Hillemænd, der er Mester Bonifacius ...: citat fra Barselstuen, 3. akt scene 2. Bonifacius og Anne Signekælling er lige overtroiske, men de tror på hver sit og afskyr derfor hinanden. - Noahs Ark: Da vandene begyndte at synke efter Syndfloden, strandede Noahs ark på bjerget Ararat, jf. 1. Mosebog kap. 8. - o. desl.: forkortelse for og deslige. - Cain dræbte Abel: jf. 1. Mosebog kap. 4. - Ridder Samson ... Hildesvid: refererer til indledningskapitlet i den middelalderlige Didriks Saga af Bern, hvor der fortælles om Didriks forfædre. Iflg. sagaen er Didrik (egentlig goteren Theoderik den Store, ca. 450-526) en sønnesøn af Samson og Hildesvid. Goldschmidt kendte sagaen fra C.C. Rafns Nordiske Kæmpe-Historier (bd. 242 II, 1823), som han læste i sin barndom. - Roncesvalles, hvor Roland blæste ...: I det franske heltedigt Rolandskvadet fra o. 1100 fortælles om kejser Karl den Store og hans nevø Roland, der (bl.a. sammen med Holger Danske) kæmper mod de vantro arabere i Spanien. Det sidste slag står ved Ronceval i Pyrenæerne, hvor Roland for at tilkalde Karl blæser i hornet Olifant og dør, men sejrende.

14

det Romantiske ... adskilte Verdener: Filosoffen F.C. Sibbern definerede i 2. del af sit værk Om Poesie og Konst (1853, s. 13 f) det romantiske som en virkning af to verdener, hvoraf den ene, den lavere, peger ud over sig selv og hen på den højere.

15

Commisbrød: rugbrød af den art, som efter kommission (:befaling) uddeltes til hærens soldater. - Cavalier, fransk: 1. rytter, kavalerist, 2. kavaler. - Snitser: bommert, også en lille rus. - Campes Robinson Crusoe: Daniel Defoes roman The Life and Strange Surprizing Adventures of Robinson Crusoe (1719) blev i 1779 udsendt i en bearbejdet, pædagogisk-moraliserende udgave af tyskeren J.H. Campe. Det var især i denne udgave, romanen blev kendt som børnebog. Tanken om at patruljere stammer fra bogens rammefortælling, hvor børnene i den familie, hvor historien om Robinson fortælles, øver sig i fornuftige ting, bl.a. i at holde nattevagt.

16

Es war ein König in Thule ..., tysk: Der var en konge i Thule. En sang i Goethes Faust, 1. del vers 2759-2782, her delvis citeret i Adam Oehlenschlägers gendigtning fra Digte 1803: Kongen i Leire. Sangen handler om en konge, der til sin sidste stund drikker af et guldbæger, som han har fået af sin afdøde elskede. - Escadron(en): underafdeling af et rytteriregiment. - smøge ... af sig: løbe fra sine pligter.

17

en Historie ... fra en Bog: Historien om ridderen stammer fra Goldschmidts egen fader, jf. Livs Erindringer og Resultater, Morten Borups udgave, bd. I s. 54 f. Den bog, der formodes at være kilden, er ikke identificeret. - Harnisket: oprindelig en betegnelse for hele rustningen, siden for bryst- og rygbeskyttelsen.

19

en Cain: se n.t. s. 13. - Capellan: hjælpepræst. - halvanden Mil(s): godt 11 km. - (ni hundrede) Daler: Rigsdaleren var dansk mønt fra 1713-1875, da den blev afløst af kronen (l daler = 2 kroner). Der er hos Goldschmidt tale om Rigsbankdaleren, som gjaldt efter 1813. En daler underinddeltes i 6 mark og en mark igen i 16 skilling. Dalerens værdi svingede med tiden, men følgende eksempler kan gives: En fuldmægtig ved toldinspektionen i København fik i 1844 en årsgage på 600 daler. Samtidig kunne man få et par sko for 3 daler. I 1846 forsøgte Goldschmidt at tinge sin moder og søster i kost hos en familie i Århus for 150-200 daler pr. person pr. år. Som underholdsbidrag til sin fraskilte hustru og deres datter betalte han o. 1860 25 daler om måneden. - Landetaten: den til lands tjenstgørende del af hæren.

20

Kongen ... Bispen: Der sigtes til kong Valdemar I den Store (1131-82), der fra 1157 var enekonge i Danmark, og hans fostbroder Absalon (o. 1128-1201), der 1158 blev valgt til biskop i Roskilde, 1171 til ærkebiskop 243 i Lund. Sammen styrkede Valdemar og Absalon Danmarks politiske magtstilling, bl.a. ved at besejre venderne. Jf. Saxos Danmarkskrønike, 14.-15. bog. - Souverainitets-Rettigheder: suveræne, dvs. kongelige rettigheder. - Søcadetakademiet: indtil 1869 navnet på søofficersskolen. 23 Jægermester(en): titel, der giver rang i 4. klasse af rangforordningens dengang i alt 9 (nu 5). - dæmoniske: et af det 19. årh.s nøgleord, ikke mindst præget af digteren Byron (se n.t. s. 123 og 152). Det dæmoniske menneske er ekstraordinært, mærket af skæbnen og ofte styret af en dunkel lidenskab.

25

Cornissen: cornichen, karnissen, gesimsen.

26

det store Jordskjælv i Lissabon: fandt sted i 1755 og dræbte ca. 30.000 mennesker. Jordskælvet rystede hele Europa i troen på Guds godhed og fremkaldte en betydelig litteratur, heriblandt Voltaires roman Candide (1759).

27

Justitsraad: nu afskaffet titel, der gav rang i 4. eller 5. klasse. - Østerbro: i København var langt op i det 19. årh. en landlig egn med moser, krat og fælled.

28

Kvarteret (militært): belægningsstuen, logiet. - af Taterslægt: Taterne var socialt isolerede vagabondslægter, der tidligere regnedes for sigøjnere.

29

østne: sprogrenserglose dannet af litteraten og bogtrykkeren K.H. Seidelin (1761-1811) til erstatning for fremmedordet orientere. - Dronning Elisabeth: Elizabeth I (1533-1603), fra 1588 regerende dronning af England.

30

Bataillon: bataljon, regimentsafdeling bestående af flere kompagnier.

31

elleve Sommerdage: Både fra Fyn og Jylland kendes den folkelige vejrregel, at om marts er aldrig så slem, skal den dog give ni (!) sommerdage. - Realclasse: I slutningen af det 18. årh. opstod en række realskoler (med vægt på moderne sprog og matematik), ofte som parallelforløb til latinskolens klasser. - Cyrus's Felttog mod Massageterne: Kyros den ældre, konge af Persien ca. 558-530 f.Kr., gjorde med sine mange erobringskrige Persien til en stormagt, men døde iflg. den græske historiker Herodot under felttoget mod nomadefolket massageterne øst for Det kaspiske Hav. - engagere: indvikle i kamp. - den devoverede: den til dødsguden indviede, den udvalgte.

32

Parlementair: forhandler. - Spidsrod: militær straf bestående i, at den dømte løb imellem to rækker soldater, som slog ham med kæppe. - Profossen: den militærperson, der sørger for disciplinens opretholdelse; også brugt om bøddelen. - Goliath ... David: Iflg. 1. Samuelsbog kap. 17 udfordrede filistrenes helt, kæmpen Goliat, israelitterne til at vælge en mand, der skulle træde op mod ham i tvekamp og derved afgøre krigen mellem de to folk. Hyrdedrengen David besvarede udfordringen og dræbte Goliat med en sten fra sin slynge. - Spadille og Basta: spar es og klør es i kortspillet l'hombre; hhv. den højeste og den tredjehøjeste trumf.

35

Jevnlige: ligemand. - noget Lempeligt: noget der må ordnes med lempe, dvs. forsigtighed.

244

36

af Anseelse: af udseende, men ikke personligt. - Conferensraad: nu afskaffet titel, der gav rang i 2. klasse.

37

Clasens Have: korrekt ældre udtale af Classens Have, et anlæg på Østerbro, opkaldt efter industrimanden og godsejeren J.F. Classen (1725-92), der oprindelig havde et landsted dér. - du haut en bas, fransk: ovenfra og ned. - Physiognomierne: ansigterne. - Nankinsfrakke: frakke af kraftigt, gult bomuldsstof i såkaldt kipervævning. - Saffian(s): blødt, farvet læder af ged eller får. - Titania og Oberon: figurer i Shakespeares eventyrkomedie A Midsummer-Night's Dream (1595-96), hvor de er hhv. dronning og konge over alferiget.

40

Cadetlærred(s): blåstribet lærred, der indtil Søkadetakademiets ophævelse i 1869 var påbudt til kadetternes sommerbukser. - Længde: længe, fløj.

42

sanguinsk: sangvinsk, optimistisk.

43

grov: gravede. - Herredsfogden ... Sognefogden: politimyndighedens udøvere i hhv. herredet (rets- eller politikredsen) og landsognet. - Procurator: sagfører.

44

Chiffonniere: skuffemøbel med højde som et skab. - gjort Arrest: beslaglagt. - Maroquins-Æsker: æsker betrukket med fint gedeskind, oprindelig fra Marokko. - Fadebur: spise- eller forrådskammer, - forkommer: forsvinder eller ødelægges. - Loven af 11te April 1840: egentlig Forordning [...] ang. Straffen for Tyverie, Bedragerie, Falsk og andre dermed beslægtede Forbrydelser; jf. Collegial-Tidende nr. 19, 1840.

45

Vederparten: modparten, dvs. Axels fader.

46

den Østers, vi kalde Verden: hentydning til Shakespeares komedie The Merry Wives of Windsor (1598), 2. akt scene 2, hvor Pistol siger: Why, then the world's mine oyster, / which I with sword will open. Også brugt som motto af Benjamin Disraëli i romanen Vivien Grey (1826).

47

Himlens Velsignelse komme til Dig som Dug: hentydning til 2. Mosebog kap. 16, hvor himlens manna falder i ørkenen sammen med nattens dug. Muligvis også til den anglikanske kirkes Book of Common Prayer (1559), hvor en bøn for præsteskab og menighed lyder: pour upon them the continual dew of thy blessing.

48

to Mil: ca. l5km.

50

Forord bryder ingen Trætte: gammelt ordsprog, hvis form og betydning varierer, men som her betyder: en forhåndsaftale skaber ingen (eller forhindrer) fjendtligheder.

51

douce, fransk: bløde, behagelige. - 100 Rd.: 100 rigsdaler, se n.t. s. 19. - Veterinair: dyrlæge.

52

Norbagge: en lille, trivelig norsk hesterace. - ung Knægts Villie ...: variation af ordsproget Mands vilje, mands himmerig, som fx findes i Peder Syv: Aldmindelige Danske Ordsproge I (1682), optrykt i Danmarks gamle Ordsprog VII:1, 484 (1983).

53

Roncesvalles: se n.t. s. 13. - Schillers »Røvere« ... Karl Mohr: Skuespillet Die Räuber (1781) af Friedrich Schiller handler om grevesønnen Karl Moor, der p.ga. sin yngre broders intriger stødes ud i et liv som ædel røverhøvding. 245 Han ender med at erobre det fædrene gods fra broderen og udlevere sig selv til retten.

54

en Mark: 1/6 af en rigsdaler, se n.t. s. 19. - Nu er dit Haar fagert, Herre min: hentydning til sagaernes beretning om kong Harald, der lod sit hår stå i al den tid, det tog ham at blive enekonge i Norge. Efter ti år var landet hans, og Ragnvald Mørejarl skar hans hår, idet han gav ham tilnavnet Hårfager. Se fx Harald Hårfagers Saga kap. 23 i Snorre Sturlusons Heimskringla (o. 1225). Selve replikken er stilret, men vistnok dannet af Goldschmidt. - Figaros Giftermaal: Le nozze di Figaro, komisk opera fra 1786 af Mozart til tekst af Lorenzo da Ponte. Først gang opført herhjemme på Det kongelige Teater i 1821.

55

Figaro marcherer baglængs ...: I første akt af Figaros Bryllup udnævner greve Almaviva den unge, kvindekære page Cherubino til officer for at blive ham kvit. Cherubino, der er forelsket i grevinden, vil hellere blive på slottet men opmuntres af tjeneren Figaro med den arie, som Goldschmidt citerer i N.T. Bruuns oversættelse fra 1817. Hermed slutter første akt. - Fandango: spansk folkedans; Figaros Bryllup foregår i Spanien.

56

50 Rdl.: se n.t. s. 19. - lind som en Bougie: bøjelig som en b. [bu'sji], et medicinsk instrument til udvidelse af urinrør m.m.

57

Lux: udspekuleret person. - husker Mere, end jeg erindrer: Sondringen mellem hukommelse og erindring stammer fra Søren Kierkegaards Stadier paa Livets Vei (1845) bd. I. Hukommelsen oplagrer fakta, så virkelighedstro som muligt, uden hensyn til deres værdi. Erindringen udvælger derimod det væsentlige, det som har betydet noget for personlighedens udvikling, og føjer det sammen til en biografisk helhed.

58

Akademiet: Søkadetakademiet, jf. n.t. s. 20. - artium: studentereksamen, førhen også kaldet første eksamen. - 2den Examen: filologisk-filosofisk eksamen, som de universitetsstuderende fra 1788-1850 indstillede sig til et år efter artium. - Høiskolen: Den Kongelige militaire Høiskole (1830-67), uddannede officerer til artilleriet, generalstaben og ingeniørtropperne.

59

manuducere: undervise privat.

61

spartansk: hhv. streng (Tugt) og almennyttigt (Øiemed); efter den antikke militærstat Sparta på Peloponnes, hvis forfatning fra det 8. årh. f.Kr. pålagde alle frie mænd at tjene staten som krigere. Børnene blev opdraget strengt under offentligt tilsyn. - Rusaaret: året som rus, dvs. nybagt universitetsstuderende. - Seniorat: formandskab for den i 1820 stiftede Studenterforening. Foreningen spillede i 1850'erne en væsentlig opinionsdannende rolle. - lunefulde: her humoristiske. - den hvide Gudinde(s): efter sammenhængen at dømme et tilnavn til den græske visdomsgudinde Athene eller hendes romerske pendant Minerva, jf. at studenter kaldes Minervasønner. Udgiveren har imidlertid ikke kunnet finde belæg for tilnavnet og formoder, at Goldschmidt (eller Axel) sammenblander de to gudinder, som i Odysseens 5. sang vers 334-464 hjælper den skibbrudne Odysseus fra at drukne, nemlig Athene og havgudinden 246 Leukothéa. Navnet på den sidste betyder Den hvide. En anden mulighed er dog, at der tænkes på den romerske kærlighedsgudinde Venus, som i Vergils Æneide, 8. sang vers 608, kaldes candida, den hvide. Ordet er det samme som i det akademiske kandidat. - Kongen og Forfatningen: Den 5. juni 1849 underskrev Frederik VII en demokratisk grundlov eller fri forfatning for Danmark.

62

der blev kæmpet i Slesvig: Treårskrigen 1848-50, hvor danske tropper nedkæmpede et tysk støttet oprør i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Hertugdømmerne ønskede en selvstændig forfatning og ret til sammen at indgå i det Tyske Forbund. Danmark kunne indrømme Holsten-Lauenborg dette, men ikke Slesvig, der således blev stridens æble. - Seirherrerne ved Philippi: Marcus Antonius (83-30 f. Kr.) og Octavianus (senere Augustus, 63 f.Kr. - 14 e.Kr.), romerske feltherrer og politikere. Deltog i borgerkrigen efter Julius Cæsars død og sejrede ved Philippi i Makedonien år 42 f.Kr. over Cassius og Brutus (se ndf). - Seirherren ved Isted: general Christopher von Krogh (1785-1860), lederen af den danske hær i slaget ved Isted mellem Flensborg og Slesvig by den 24.-25. juli 1850. Slaget, der stod mellem en slesvig-holstensk hær på 34.000 mand og en dansk på 39.000, er det største i nordisk krigshistorie. - Harmodios og Aristogiton: to athenere, der år 514 f.Kr. dræbte tyrannen Hipparchos og siden blev fejret som frihedshelte. - Brutus: Marcus B. (85-42 f.Kr.), romersk politiker, leder af den republikanske sammensværgelse, der førte til mordet på Julius Cæsar år 44 f.Kr. Deltog i borgerkrigen, men begik selvmord efter nederlaget ved Philippi (se ovf.). - Winkelried: Arnold W., en schweizer, der iflg. et usikkert sagn ofrede sit liv i slaget ved Sempach i 1386 og derved skaffede sine landsmænd sejren over hertug Leopold III af Østrig. - Vergniaud: Pierre Victurnien V. (1753-93), fransk politiker under revolutionen (se n.t. s. 63). Tilhørte girondinernes parti og blev henrettet, da jakobinerne tog magten. - Camille Desmoulins: (1760-94), fransk revolutionsmand, skribent. Tilhørte oprindelig revolutionens radikale fløj (jf. n.t. s. 63), men kom siden i modsætningsforhold til dennes leder Robespierre og blev henrettet. - Førerne for vor egen politiske Udvikling: Der var o. 1850 tre partilignende grupperinger, hvoraf midtergruppen De Nationalliberale dominerede. Dens ledende mænd var D.G. Monrad (1811-86), Orla Lehmann (1810-70) og C.C. Hall (1812-88). Til højre herfor stod De Konservative under ledelse af C.N. David (1793-1874) og Tage Algreen-Ussing (1797-1872). Til venstre stod Bondevennerne under ledelse af Balthazar Christensen (1802-82) og C.F. Tscherning (1795-1874). - Rolands Horn: se n.t. s. 13. - Holger Danske: en af Karl den Stores kæmper, omtalt i det franske Rolandskvad fra o. 1100, jf. n.t. s. 13. I dansk folkedigtning skildres H. som en nationalhelt, der sover, indtil Danmark kommer i nød. Iflg. en sjællandsk tradition sover han i Kronborgs kældre. - Valkyrierne: iflg. nordisk mytologi unge kvindelige væsener, som af Odin har fået til 247 opgave at udkåre dem, der skal falde i kamp, og ledsage dem til Valhal. - sacrosanct: hellig, ukrænkelig.

63

den franske Revolution: borgerskabets statsomvæltning 1789-99. Nationalforsamling oprettedes 1789, fri forfatning gennemførtes 1791, Republikken udråbtes 1792, kong Louis XVI henrettedes 1793. Efter en magtkamp mellem de moderate girondiner og de radikale jakobinere overtog jakobinerne magten via det såkaldte Velfærdsudvalg 1793-94. Massehenrettelser (med den nylig opfundne guillotine) blev følgen. - havde Knebelsbarter paa: dvs. var mandig, krigerisk. Knebelsbarten (en stor moustache) var i det 18. årh.s Frankrig soldaternes kendetegn. Sangen, der sigtes til, er Marseillaisen (jf. n.t. s. 64), men hvor Goldschmidt har lånt udtrykket, tør ikke siges. Måske har det forbindelse med generalen Adam-Philippe de Custine (1742-93), der under revolutionen fik øgenavnet Général Moustache.

64

Areopagus: en aristokratisk rådsforsamling i oldtidens Athen, der udøvede domsmyndighed og havde visse politiske funktioner. - usynligt Selskab: hentydning til Tårnselskabet i Goethes dannelsesroman Wilhelm Meisters Lehrjahre (1795-96). Dette frimureragtige selskab, der skjult følger Wilhelms udvikling fra barn til voksen, træder frem i dagens lys og optager ham som medlem, da hans dannelse er så vidt fremskreden, at han kan give afkald på sine egne tilbøjeligheder og tjene menneskeheden. - Sct. Christopher: helgen; iflg. sagnet en udøbt kæmpe, som bar pilgrimme over en å. En dag kom et barn og bad om hans hjælp, og da de var midt i åen, viste barnet sig at være stærkere end kæmpen. Det trykkede ham ned i vandet og døbte ham. Herefter tjente Christopher Kristus, for denne var barnet. - Bernal Diaz del Castillos Historie: Historia verdadera de la conquista de la Nueva España, Sandfærdig historie om erobringen af Ny Spanien (skrevet 1558, udgivet 1632). Forfatteren var en garvet veteran, der selv havde deltaget i feltherren Hernando Cortez' erobringstogt til Mexico 1519-21. En dansk udgave af bogen kom først 1906-09. - Barder: skjalde hos oldtidens kelter og germaner. - Plato har proskriberet ...: Platon (græsk filosof, 427-347 f.Kr.) har bandlyst digterne fra det idealsamfund, han beskriver i dialogen Staten. Argumentet er, at digterne er bundet af den sanselige verden, men kun ideernes verden er evig og moralsk fuldkommen. - Marseillaisen: den franske nationalsang, digtet og komponeret som revolutionshymne af officeren Rouget de Lisle i 1792.

65

Aspirationer: stræben, forhåbninger. - et Stykke ... en Fiskerdreng: J.C. Hostrups Drøm og Daad, der første gang opførtes på Det Kongelige Teater den 14. maj 1854. Handler om en italiensk fiskerdreng, der drømmer, at han skal vinde hertugens datter, og derpå vinder hende. Hostrup (1818-92) var en fejret studenterdigter og ivrig skandinavist (jf. n.t. s. 68).

66

Vridtbor(-Spørgsmaal): vridbor; tidligere ofte udtalt fritbor. - 1000 à 248 3000 Daler: se n.t. s. 19. - mein Lieb, was willst Du noch mehr?, tysk: min kære, hvad ønsker du mere? Unøjagtigt citat af omkvædet i Heinrich Heines digt Die Heimkehr (1823-24) afsnit LXII. Heine skriver Liebchen og ikke noch. - Toast, engelsk: skål.

67

Brøndums fuselfrie Commenaquavit: navnet på en brændevin, oprindelig fremstillet af brændevinsbrænder C.A. Brøndum (1777-1846) i København, nu af De danske Spritfabrikker i Ålborg. Fusel er et affaldsstof fra destillationsprocessen. - Østergade: Københavns mondæne strøggade, hvor man flanerede og lod sig se. - Slesvig, Nybel, Dybbel, Isted: hastig opremsning af de vigtigste slag i Treårskrigen 1848-50 (se n.t. s. 63). Slaget ved Slesvig by 22. april 1848 blev vundet af tyskere og slesvig-holstenere. Slaget ved Nybøl 28. maj blev vundet af danskerne, ligeledes slaget ved Dybbøl 5. juni s.å. Slaget ved Isted, se n.t. s. 62. - hvad jeg sigter til: I april 1854 blev de tre nationalliberale rigsdagsmedlemmer C.G. Andræ, C.C. Hall og D.G. Monrad afskediget fra deres borgerlige embeder, fordi de havde udtalt mistillid til den stærkt højreorienterede regering under A.S. Ørsted. Senere samme år trak 21 embedsmænd, herunder professorerne H.N. Clausen, Vilhelm Bjerring og J.E. Larsen, sig tilbage fra rigsdagsarbejdet for at undgå noget tilsvarende. Clausen erklærede, at i stormfulde tider var embedsmanden ikke heldig stillet til at forsvare folkets sag. Goldschmidt skrev om affæren i Nord og Syd for september 1854.

68

Arria ... Pætus, es schmerzt nicht: Arria var gift med romeren Caecina Paetus, der år 42 e.Kr. blev dømt til døden for delagtighed i et komplot mod kejser Claudius. Paetus ønskede selv at støde dolken i sit bryst, men turde ikke. Da tog Arria dolken, stødte den i sit eget hjerte og rakte den tilbage med ordene: »Min Paetus, det gør ikke ondt.« - Hakon Jarl: nationalromantisk tragedie fra 1807 af Adam Oehlenschläger; handler om sammenstødet mellem den hedenske oldtid og kristendommen. - Skaal for Skandinavien: Et vigtigt element i 1840'rnes og 50'ernes idéliv var studenterskandinavismen: tanken om, at Danmark, Norge og Sverige igen kunne forenes som i Kalmarunionens dage.

69

Collegier: universitetsforelæsninger. - Rübezahl: en bjergvætte i Riesengebirge på grænsen mellem vore dages Polen og Tjekkoslovakiet. I J.A. Musäus' samling af tyske folkeeventyr (bd. II, 1805) fortælles, hvordan R. drillede nogle besværlige gæster ved at give dem penge, som siden forvandledes til skidt og skærver. Oehlenschläger oversatte en del af Musäus' stof og omformede det siden til et drama, Rübezahl, der opførtes på Det kongelige Teater i foråret 1832.

70

Jeg havde Banken: I hasard-kortspil som Bassette (se n.t. s. 73) og Lansquenet (se n.t. s. 98) er en af spillerne samtidig bankør og kortvender. Enhver kortvending bringer bankøren vinding eller tab. - paa Randen: ældre slangudtryk, svarende til vor tids »på højkant«; dvs. at de øvrige spilleres indsatser også var store. - Taillen: den bunke kort, som af bankøren skal vendes og oplægges to kort ad gangen, når spillerne har gjort deres indsats, jf. n.t. s. 73.

249

71

Høiskolen: se n.t s. 58.

72

holdt Contenancen: bevarede fatningen. - Charlottenborg: palæ på Kongens Nytorv i København, opført 1672-83. Siden 1753 sæde for Det kongelige Kunstakademi. En udstillingsbygning blev først opført i C.s have efter 1880, men inden da holdt man årlige udstillinger i selve palæet.

73

Cavalcade: rytteroptog. - Fursøen ... Frederiksborgveien: Furesøen i Nordsjælland ligger omtrent midtvejs mellem det indre København og Frederiksborg Slot i Hillerød. - Bolle: bowle, stor skål til drikkevarer. - Bassette: også kaldet Farao; et hasard-kortspil vistnok af italiensk oprindelse. Der oplægges først 13 kort af samme farve; på disse gør spillerne deres indsats. Derpå vendes et frisk spil kort på 52 blade, 2 ad gangen, indtil det er opbrugt. Hver af de 26 kortvendinger bringer gevinst/tab. Bankøren, som vender kortene, spiller selv med. - Paroli!... Sept leva: meldinger i Bassette (jf. ovf.). Paroli betyder, at man forøger sin indsats på et bestemt kort med den gevinst, det lige har givet. Sept leva (egentlig Sept et le va) betyder, at den indsats, der står på et kort, forhøjes syv gange. - Attention!, fransk: giv agt! Bankørens udtryk, når der skal vendes kort.

74

Hof-Accenten: en tyskpåvirket udtale af dansk, førhen gængs ved det danske hof. - Hotel Royal: fornemt københavnsk hotel med traditioner tilbage til Christian IVs tid. Beliggende Ved Stranden (nuv. nr. 18) ganske nær Christiansborg. Ophørt 1876.

75

en Daler mod m Mark: seks mod en, jf. n.t. s. 19.

76

Christenbernikovstræde: i dag Kristen Bernikows Gade i det indre København, opkaldt efter adelsmanden Christian Barnekow (1557-1612), der ejede en gård på stedet. Strædet var indtil slutningen af det 19. årh. ganske smalt og bolig for småkårsfolk. - Erkebispen ... Gil Blas: Romanen Histoire de Gil Blas de Santillane (i 12 bøger, 1715-35) af Alain-René Lesage beskriver en eventyrers færd igennem det spanske samfund, fra bunden til toppen. I 7. bog bliver han sekretær hos ærkebispen af Granada, der indstændigt udbeder sig hans kritik af sine prædikener. Da Gil Blas forsigtigt føjer bispen, bliver han afskediget.

78

sin store Tour: Siden renæssancen var det skik, at især adelens sønner gjorde en rundrejse i Europa som led i deres uddannelse. Oprindelig var det en regulær studierejse med ophold ved universiteterne, men i det 19. årh. udviklede det sig til en mere turistmæssig kulturrejse (the grand tour), som enhver gentleman måtte have foretaget. - Fugl Phønix: et sagnvæsen; en kæmpefugl, der hvert 500. år lod sig se i Ægypten, hvor den byggede en rede og lod sig brænde op i denne, men genopstod forynget af asken.

79

pluck, engelsk: tag, mod. - Savoyarden Eugen: E., prins af Savoyen (1663-1736), fødtes i Paris, men da Louix XIV afslog hans ønske om tjeneste i den franske hær, gik han til Østrig, hvor han udmærkede sig som feltherre, bl.a. i krige mod Frankrig. Opnåede stor hæder og rigdom og står i historien som Østrigs største feltherre. - Lieflænderen Loudon: 250 egentlig Gideon Ernst Laudon (1717-90). Fødtes i Livland (Lithauen) og blev officer i den russiske hær, men p.g.a. utilfredshed gik han til Østrig og tjente sig her op til de højeste militære poster. - Moritz af Sachsen: (1696-1750), greve, uægte søn af August II af Sachsen og Polen. Gik først i østrigsk krigstjeneste, siden i fransk, hvor han opnåede stor hæder og rigdom. - staae imod ... Engelskmændene: I kraft af deres koloniherredømme i Indien udøvede englænderne i det 18. og 19. årh. stor indflydelse også i de omliggende stater.

80

pour faire part, fransk: for at meddele [mig navnet].

81

Halv-Cousin, svensk: halvfætter. - Vita anteacta, latin: forudgående levnedsløb. - af Staldetaten: ansat ved de kongelige stalde. - Skandinavismen: se n.t. s. 68. - fashion, engelsk: mode. - to Monarker og tre Folk: Sverige og Norge var siden 1814 i union under samme (svenske) konge.

83

Es war ein König in Thule: se n.t. s. 16.

84

Mich hat das unglückselige Weib ..., tysk: Mig har den ulyksalige kvinde / Forgiftet med sine tårer. Unøjagtigt citat fra Heinrich Heines digt Die Heimkehr (1823-24) afsnit XIV. Heine skriver ikke Zähren, men Thränen.

85

Naturalia non sunt turpia: latinsk oversættelse af en sætning i den græske tragediedigter Euripides' (484-406 f.Kr.) fragment Hypsipyle. - Gobi: ørkenområde på grænsen mellem Indre Mongoliet (Kina) og Den mongolske Folkerepublik. - Kalmukker: sydøstrussisk nomadefolk af mongolsk oprindelse.

86

Liturgien: de rituelle ord og handlinger.

87

Marcelline ... Dr. Bartolo: I Mozarts opera Figaros Bryllup (se n.t. s. 54) optræder en gammel husholderske, Marcellina, som hovedpersonen en gang har lovet ægteskab, mod at hun lånte ham penge. Da Figaro nu skal holde bryllup med den unge Susanna, møder Marcellina op sammen med den lærde dr. Bartolo for at minde om det gamle løfte. Det kommer til en proces, som overraskende viser, at Figaro er søn af Marcellina og Bartolo. Han kan da uhindret ægte Susanna.

88

at hun jo (kunde see): at hun ikke.

89

ligesom en Oedip ...: refererer til Ødipus i Kolonos, tragedie af Sofokles (496-406 f.Kr.). Efter afsløringen af, at han har dræbt sin fader og ægtet sin moder, stikker Ødipus øjnene ud på sig selv og vandrer til den lille by Kolonos uden for Athen. Her forretter datteren på hans vegne det offer, der vier ham til dødens og retfærdighedens gudinder, eumeniderne, og han dør roligt. - Guldbrikkerne: hentydning til det nordiske eddadigt Völuspá, Vølvens spådom, fra ca. 950 e.Kr. Det fortæller, hvordan guderne i tidernes morgen, før det onde kom ind i verden, legede med gyldne terninger i græsset, og om hvordan en ny gudeæt efter Ragnarok skal genfinde disse terninger (stroferne 10 og 51). - studentikos: på studentermanér.

90

galloneret: forsynet med guld- og sølvindvævede bånd (tresser) på liberiet. - son Kjole: se n.t. s. 12. - Frokost: dagens første måltid, morgenmad.

251

91

Vadmel: groft hjemmevævet uldtøj, førhen et symbol på bondestanden.

92

gjøre Honneurs: optræde som vært(inde). - Codex: lov- og regelsamling.

93

bære Lygten for: beslægtet med talemåden at holde lyset for nogen, der både kan betyde at hjælpe eller dække over nogen og at være til nar for nogen.

94

Pedant: person, der hænger sig i småting, her en stuelærd; jf. forklaringen s. 95. - turne: gøre gymnastik; efter det tyske turnen. - fægte og hugge: med hhv. kårde og sværd. - Feinter: finter, skinangreb med kården. - Philistrene: spidsborgerne. - Paukerei, tysk: duel, slagsmål.

95

Dummer Jung, tysk: dumme knægt. - Ulykkelige politiske Forhold: Efter afslutningen af Treårskrigen (se n.t. s. 62) forblev Holsten-Lauenborg i det Tyske Forbund og fik i 1853/54 en absolutistisk forfatning så at sige uden om den demokratiske grundlov, der gjaldt i Danmark, dog stadig inden for rigsfællesskabet. Ydermere rejste holstenerne sig i protest mod rigsfællesskabets udformning og søgte hjælp hos Preussen og Østrig, hvorved kimen til krigen i 1864 var lagt.

96

Degnen: præstens medhjælper. Sætningen rummer en hentydning til en række talemåder om præst og degn, fx: at ofre til præsten og gå degnen forbi.

97

Eumeniderne(s): den græske mytologis gudinder for død og retfærdig hævn. - blindt: som Ødipus, der efter at have blindet sig selv går til eumenidernes lund i Kolonos, jf. n.t. s. 89. - et begrændset Samfund: se n.t. s. 64. - Bucephalus: en fyrig hingst, som var livhest for Alexander den Store (356-323 f.Kr.) - en Guddom ... taler: En tilsvarende ytring i En Jøde (1. udgave, s. 412) godtgør, at der er tænkt på oraklet i Delfi, hvor præstinden Pythia i trance fremsagde spådomme, der blev tydet som guden Apollons tale til menneskene.

98

abandon, fransk: ligegyldighed, også afslappethed. - gyldne Ungdom: unge levemænd; efter det franske jeunesse dorée. - Bassette: se n.t. s. 73. - Lansquenet, fransk: Landsknægt, et hasard-kortspil, vistnok oprindelig spillet af hvervesoldater. - Hovedstaden: rimeligvis Berlin, der var hovedstad i Preussen og dermed i det Tyske Forbund bortset fra Østrig. - fashionable, engelsk: moderigtigt. - Stolzenfels: slot på den vestlige Rhinbred over for floden Lahns udmunding ved Koblenz. Genopbygget 1825 af Friedrich Wilhelm IV af Preussen. - Ems: Bad Ems, en mondæn kurby ved floden Lahn 6 km øst for Koblenz.

99

Oberlahnstein: by ca. 5 km syd for Koblenz. - Croupiers: personer, der indkasserer og udbetaler penge i et spillekasino. - hin Notar i »Paris's Mysterier«: refererer til Eugène Sues tibinds føljetonroman Les Mystères de Paris (1842-43), der på dansk udkom i otte bind 1843. I den danske udgaves bd. III-VII optræder en vellystig og forbryderisk notar (:advokat), som straffes ved, at en tiltrækkende negerpige tager ophold i hans hus på den betingelse, at han aldrig rører hende. Idet hun bevidst opflammer hans lidenskab uden at tilfredsstille den, driver hun ham til vanvid (se især bd. VI kap. 1-2). - Lureley: Lorelei, en sirene, der holder til ved klippen 252 af samme navn i Rhinen, 25 km syd for Koblenz, og lokker sømænd i døden med sin sang. Beskrevet i digte af Clemens Brentano (1778-1842) og Heinrich Heine (1797-1856).

100

Napoleond'ors, fransk: Napoleoner af guld, franske mønter, her med kejser Napoleon IIIs portræt. Hver mønt svarede til 20 francs eller ca. 7 rigsdaler og 2 mark, jf. n.t. s. 19. - Carreer: firkantede felter. - Encore!, fransk: endnu en gang! - Lahnbroen: broen over floden Lahn, der løber igennem Ems og udmunder i Rhinen ved Koblenz.

101

pro tempore, latin: for en tid.

102

det Aandige: dvs. det åndelige. - l'embarras du choix, fransk: vanskeligheden ved at vælge. - anticiperede: foregreb.

103

Tontine: livrenteselskab. - Assurance: forsikring(sselskab). - Metternich: Klemens von M. (1773-1859), østrigsk fyrste og politiker. Udenrigsminister 1809-21, statskansler 1821-48. Efter Wienerkongressen 1814-15 den førende reaktionære statsmand i Europa, indtil martsrevolutionen 1848 tvang ham bort fra magten. - Cavalier, fransk: her i betydningen kavaler, adelsmand.

104

Que voulez vous ... zu werden, fransk-tysk: Hvor vil De hen, min ven, livet behøver cayennepeber for at kunne nydes. - coup, fransk: slag, kast. - zerrissen, tysk: sjæleligt splittet.

105

foncé, fransk: mørk. - morgue, fransk: hovmod.

106

Tenez, ... Soyons amis, fransk: Ser De, i Paris er livet en forretning, for jer andre fra Norden er det en følelse. Lad os være venner. - un poête du Nord, fransk: en nordisk digter. - Gladiatorer: professionelle fægtere ved de offentlige kamplege i oldtidens Rom.

107

Versailles: forstad til Paris med et kæmpemæssigt barokslot, opført for Louis XIV 1669-89; siden 1837 museum. - en-garde(-Blik) fransk: på sin post, i fægtning en forsvarsstilling.

108

Boulevarts des Capucines, des Italiens og Montmartre: tre parisiske gader, der ligger i forlængelse af hinanden et stykke nord for Louvre. Dannede på Goldschmidts tid et mondænt »strøg«. - Baand af den Slags ...: hentydning til den gordiske knude, som var bundet af oldtidskongen Gordios i Frygien. Knuden var uløselig, indtil Alexander den Store (356-323 f.Kr.) huggede den over med sit sværd.

109

Ary Scheffer(s): (1795-1858), hollandsk-fransk maler, der gerne lod sig inspirere af digterværker, fx Goethes Faust, til sine romantiske og sentimentale lærreder. Det her omtalte maleri er fra 1834. - Paolo og Francesca ... Dante og Virgil: Motivet er hentet fra La Divina Commedia, Den guddommelige Komedie (1307-20) af Dante Alighieri. I digtets første del, Inferno, føres Dante af den romerske oldtidsdigter Vergil (70-19 f.Kr.) ned gennem Helvedes forskellige afdelinger eller kredse. I den anden kreds, hvor de sjæle bor, som er gået fortabt p.g.a. vellyst, møder Dante og Vergil dette berømte elskovspar fra det 13. årh. Francesca var ved list blevet viet, ikke til Paolo da Rimini, som hun elskede, men til hans broder. Da denne broder erfarede, at Francesca og Paolo opretholdt 253 deres forbindelse, dræbte han i 1289 dem begge. - Amor noi condusse ad una morte, italiensk: Elskov os førte til en og samme død. Citat fra Dantes Divina Commedia, 1. del: Inferno, 5. sang vers 106. - Rue Lepelletier: nordgående sidegade til Boulevard des Italiens. Den store opera havde indtil 1873 til huse over for gadens udmunding i boulevarden. - Jenny Lind: (1820-87), svensk sopransangerinde med tilnavnet »den svenske nattergal«. Stemmen i forening med et dramatisk talent skaffede hende europæisk berømmelse. - Vachette: middelmådig restaurant på Boulevard Poissonière nr. 32. Eksisterer ikke længere. - Théâtre français: andet navn for Comédie-Française, det franske nationalteater, grundlagt 1680. - Palais Royal('s): palæ i Paris, opført 1629-36. Rummer siden 1804 Comédie-Française.

110

vixet: straffet, irettesat. - Satisfaction: æresoprejsning, gerne ved duel.

111

Heros, græsk: helt, halvgud. - cordialt: hjerteligt.

112

Petersborg: Sankt P., hovedstaden i zartidens Rusland 1712-1914; havneby ved Finske Bugt. Hedder siden 1914 Leningrad. - »Napoli«: ballet fra 1842 af August Bournonville (se ndf.); kan p.g.a. sin popularitet og sine mange opførelser betragtes som Danmarks nationalballet. - Balletmesteren: August Bournonville (1805-79), af fransk-svensk oprindelse. Solodanser og dansedirektør ved Den kongelige Ballet samt hofdansemester 1829-48. Fratrådte som danser 1848, men fortsatte som ballettens leder med mindre afbrydelser til 1877. Skrev ca. 50 balletter, som stadig danner grundstammen i Den kongelige Ballets repertoire.

114

Creditivet: anvisningen på en pengesum, der skal udbetales af tredjemand.

116

Bræmse: bremser, stikkende insekter. Goldschmidt bruger en gammel flertalsform. - Ætherisk: her overjordisk, jf. n.t. s. 147. - Clansmand: medlem af en klan, et højskotsk eller irsk stammefællesskab, hvis høvding udøvede en stærk, patriarkalsk magt.

117

pecuniairt: økonomisk.

118

(800) Gylden: også kaldet floriner, østrigsk sølvmønt 1858-91. 1 gylden svarede i 1859 til knap l rigsdaler (5 mark og 1 skilling), jf. n.t. s. 19. - keiserlig-kongelig: Den østrigske kejser, Frantz Joseph, var tillige konge af Ungarn.

120

Sondrio: by og egn i Lombardiet i det nuværende Norditalien, øst for Comosøens nordlige ende, nær grænsen til Schweitz. Lombardiet underordnedes efter Wienerkongressen 1814-15 det østrigske kejserrige, men i den italienske frihedskrig 1859-61 (se n.t. s. 124) tilfaldt det kongeriget Italien. - Cordialitet: hjertelighed. - tredie Plads: tredje klasse, dengang den ringeste i de fleste jernbanetog. - Sömmering: eller Semmering, et pas i de østlige Alper ca. 80 km sydvest for Wien. Har givet navn til Semmering-jernbanen (bygget 1848-54), som udgør en del af linien mellem Wien og Triest/Venezia.

121

Marburg: by i Slovenien ved floden Drau i det daværende Østrig-Ungarn, ca. 120 km syd for Semmeringpasset. Siden 1919 tilhørende Jugoslavien 254 under navnet Maribor. - Marcuspladsen: den centrale plads i Venezia, rummer bl.a. Marcuskirken. - bringe Guderne Takoffer: En tilsvarende ytring i Hjemløs (2. del, s. 522) godtgør, at der sigtes til Platons beskrivelse af Sokrates' død i Apologien (ca. 397 f.Kr.). Sokrates siger, at man skal huske at ofre en hane til lægeguden Asklepios. I Hjemløs omtolker Schiøtt dette til et takoffer for, at sjælen har levet i skønhed.

122

Physiognomi: ansigtstræk, her udtryk. - tre Rationer (militært): de for et bestemt tidsrum reglementerede portioner, specielt af mad og drikke. - Castellanen: borgfogeden. - Emolumenter: særlige fordele, specielt for embedsmænd, fx fri bolig og kost.

123

Talisman: genstand med magisk indskrift, der tillægges lykkebringende kraft. - Lord Byron: George Gordon, Lord B. (1788-1824), engelsk adelsmand og romantisk digter med europæisk berømmelse. Levede fra 1816 som landflygtig, især i Italien. Deltog som frivillig i grækernes frihedskrig mod tyrkerne (1821-32) og døde ved Missolonghi. - firepundige (Kanoner): som kan afskyde en jernkugle af fire punds vægt, dvs. meget let artilleri. - Lavetter: underlag på hjul til fremføring af skyts. - Standarter: rytterfaner (tryk på anden stavelse). - Moniteur: Le M. universel, tidsskrift grundlagt 1789 til udgivelse af den franske nationalforsamlings forhandlinger, fra 1799-1868 officielt regeringsorgan. - første franske Revolution: 1789-99, se n.t. s. 63. Den anden var julirevolutionen 1830, som bragte borgerkongen Louis-Philippe til magten; den tredje var februarrevolutionen 1848, som fældede ham.

124

Intendant: forvalter, her museumsleder. - jordet: begravet. - steyerske Soldater: soldater fra Steiermark, et østrigsk landområde ved Alpernes østlige ende; hovedbyen er Graz. - blodige (Øine): her i betydningen blodskudte. - fem, sex Alen: ca. 3frac12; meter. - Hirschfængeren: den lange jagtkniv, hvormed man giver fangst, dvs. afliver byttet. - Rygter om Krig: Den italienske frihedskrig (1859-61, med forspil i en række opstande i de enkelte stater) førtes under ledelse af den liberale greve Camillo de Cavour (1810-61), der var ministerpræsident i kongeriget SardinienPiemont. Krigens formål var et selvstændigt og samlet Italien. De nationalistiske tropper støttedes militært af Frankrig (Napoleon III), og i marts 1861 udråbtes piemonteserkongen Vittorio Emmanuele II til konge af stort set hele Italien. Lombardiet blev erobret af franskmænd og nationalister i slagene ved Magenta og Solferino i juni 1859. Det må altså være i de første måneder af 1859, Axel hører krigsrygter.

125

Garnison: militær styrke med fast opholdssted, her også beskyttelse.

126

exequeret: fuldbyrdet; især om militær straf.

127

Neapel: Napoli. - Friskarer: soldater i et mindre, løst organiseret frikorps. Her italienske nationalister. - trods (den bedste Adelsmands): fuldt så god som eller bedre end. - Hoch, tysk: leve!

128

200 Alen(s): ca. 125 meter. - Kartætscher: kartæsker, projektiler, hvert bestående af et tyndt metalhylster indeholdende bly- eller stålkugler, der ved detonationen slynges til alle sider. - Martiale: krigeriske; efter den romerske krigsgud Mars.

255

129

Decharge, fransk: salve, her affyring. - Hamp: blår, fremstillet af hampplantens stængel. - oppebie: afvente. - Jernkroneordenen: stiftet 1805 af kejser Napoleon I i hans egenskab af konge over Italien; 1816 fornyet og overtaget af den østrigske kejser. Navnet refererer til den gamle lombardiske kongekrone, som er af jern.

130

Mantua: Mantova, by i Norditalien, dengang i staten Venetien, der forblev østrigsk til 1866. - Slaget ved Solferino: se n.t. s. 124. - Chioggia: badeby 25 km syd for Venezia, indtil 1866 i den østrigske stat Venetien. - Magenta: by i Lombardiet, jf. n.t. s. 124. - Piazetta: Marcuspladsens (se n.t. s. 121) fortsættelse ud mod Canale di San Marco; rummer bl.a. Dogepaladset. - Havets ... Dronning: tilnavn til Venezia, som i det 15. årh. var en af Europas stormagter. Venezia var under østrigsk herredømme fra 1814-66, da byen og den omgivende stat Venetien indlemmedes i kongeriget Italien. - Eugen eller Loudon: se n.t. s. 79. - den evige Stad: på latin Urbs aeterna, oprindelig den antikke digter Tibuls (ca. 60-19 f.Kr.) betegnelse for Rom.

132

gjøre Honneurs: se n.t. s. 92. - Ancona ... Civita Castellana: Ancona er som Venezia en by ved Adriaterhavskysten, blot ca. 250 km længere mod sydøst. De øvrige nævnte byer ligger inde i landet og betegner stationer på vejen tværs over Italien. - San Pietro: Peterskirken, hvis kuppel er Roms vartegn og nordfra kan ses i næsten 20 km's afstand. - Lieux, où le coeur ..., fransk: Steder, hvor hjertet lægger sine mysterier! / Kirker, hvor vore mødre bad, / Mure, hvor vore forfædre kæmpede! Unøjagtigt citat fra første strofe af Victor Hugos digt La Bande noire (1823). Hugo skriver i første linie ikke mystères, men chimères, i tredie linie ikke Murs, men Tours. - Via Flaminia: den nordlige adgangsvej til Rom, ender ved byporten - Porta del Popolo: Roms nordlige byport, umiddelbart indenfor hvilken man finder kirken Santa Maria del Popolo.

134

Donna m'apparve ..., italiensk: En kvinde kom til syne / klædt i en levende flammes farve. Citat fra Dantes Divina Commedia, 2. del: Purgatorio, 30. sang vers 32 f. Jf. n.t. s. 139. - Arcader: buegange.

135

slaaer sig ... til: giver sig af med. - Dandy, engelsk: laps, »løve«. - Capitolium: en af de syv høje, som Rom er grundlagt på, beliggende i byens centrum. Krones af Capitolpladsen, som er anlagt i renæssancen efter udkast af Michelangelo. Pladsen omgives af tre paladser, hvoraf det ene, Palazzo Nuovo, rummer Det capitolinske Museum. Midt på pladsen en antik rytterstatue af kejser Marcus Aurelius (121-180 e.Kr.). - Vaticanet: Palazzo Vaticano, nord for Peterskirken, rummer de pavelige kunstsamlinger, som var og er offentligt tilgængelige. Paladset var i 1860'erne ikke pavelig residens. - esprit ... malice, fransk: vid og drilleri. - Grandezza, italiensk: værdighed. - sorte eller røde Strømper: De røde strømper bæres af en kardinal og er et af de tegn, hvorpå han skelnes fra en biskop.

136

Blomsterparterre: blomsterbed. - De nordiske Kunstnere: Siden slutningen af det 18. årh. kom skandinaviske kunstnere til Rom for at uddanne sig. I løbet af det 19. årh. dannede de et stadig tættere fællesskab; de stiftede 256 deres egne biblioteker, og siden 1856 arbejdedes der for dannelsen af en skandinavisk forening, som blev en realitet i 1860. - En Undtagelse dannede en lille Kreds: den såkaldte Dydsforening under ledelse af billedhuggeren Carl Fr. Holbech (1811-80). Dyden bestod i at drikke ordentlig vin. Goldschmidt har skildret kredsen i Fortællinger og Skildringer bd. I, 1863, under titlen: Hvorledes man lever i Rom.

137

Pompeji: oldtidsby ved Napoli (Neapel) i Syditalien, nær vulkanen Vesuv. Byen blev ved et vulkanudbrud år 79 begravet og først genopdaget i 1748. Fra 1850 er der foretaget regelmæssige udgravninger i byen. - Paludan-Müllers »Kalanus«: Frederik P.-M. (1809-76), dansk digter, hvis hovedværk er det tidskritiske episke digt Adam Homo. Digtet Kalanus fra 1854 handler om et møde mellem livsbegær og livsforsagelse (kierkegaardsk forstået mellem æstetisk og religiøs trang), personificeret i erobreren Alexander den Store (356-323 f.Kr.) og den indiske vismand Kalanus. Mødet er historisk. Digtet ender med, at Kalanus frivilligt lader sig brænde og derved, moralsk, besejrer Alexander. - Meleager: en af Alexanders officerer, der med den citerede slutreplik giver ordre til de militære musikere om at sætte ind med en sejrshymne for Kalanus.

138

Soirée, fransk: aftenselskab. - Quirinalhøjen: den nordligste af de syv høje, hvorpå Rom er grundlagt. Rummer også Piazza og Palazzo Quirinale, jf. n.t. s. 150. - Via della quattre fontane: De fire fontæners vej, der løb fra Piazza Barberini mod sydøst til kirken Santa Maria Maggiore. Den sydlige del af vejen hedder i dag Via Agostino Depretis. - den hendøende Cardinal: Benedetto Barberini (1788-1863), kardinal fra 1826. - de berømte Malerier: bl.a. Raffaels (1483-1520) La Fornarina og Guido Renis (1576-1642) Beatrice Cenci. - fransk Hovedvagt: Hovedvagten er en bys vigtigste garnisonsvagt. I Rom lå siden 1849 en fransk garnison, idet kejser Napoleon III beskyttede byen og dens tilliggende (Kirkestaten) mod den befrielsesbevægelse, som han på den anden side støttede (se n.t. s. 124). I september 1860 tillod kejseren Cavour at indtage den nordlige del af Kirkestaten, men lod paven beholde den sydlige indtil 1870, da de franske tropper blev trukket hjem. Rom blev da indlemmet i kongeriget Italien som dettes hovedstad. - den antike Løve: et hautrelief af en gående løve, fundet i Tivoli nordøst for Rom, var indmuret i trappeopgangens væg på første sal. - Crinoliner: vide, fodlange damekjoler, som ved stativer holdtes udspændt i klokkeform.

139

Og i en Kjortel som af Lyset spunden ...: citat fra Dantes Divina Commedia (se n.t. s. 109 og 134), 2. del: Purgatorio, 30. sang vers 32-42. Her i Chr. K.F. Molbechs oversættelse fra 1855; dog skriver Molbech ikke Lyset i første linie, men Flammer. Efter at have gennemvandret Helvede og Skærsilden kommer Dante til Det jordiske Paradis, hvor han møder Beatrice, den kvinde som han i ånden har elsket siden sin barndom, men som giftede sig med en anden og døde ung.

140

Aurora borealis, latin: nordlys.

141

Cavaliere, italiensk: ridder; en adelstitel. - Allongeparyk: paryk med lange krøller. - Propriétaire, fransk: ejendomsbesidder, også husejer.

257

142

Seigneur d'une terre ..., fransk: herre til et gods, et adeligt gods. - Monseigneur, fransk: Hans [kongelige] Højhed, Eminence, Nåde, Højærværdighed. - Chevalier, fransk: ridder, junker. - nos intimes, fransk: vore intime [venner]. - Fyrsten af Reuss: Fyrstedømmet Reusz i Thüringen (i dag i DDR) var delt i to dele og to fyrstehuse. De mandlige medlemmer hed alle Heinrich. Der kan her være tale om H. LXVII af Reusz-Schleiz eller H. XXII af Reusz-Greisz, men meningen er blot: en småfyrste.

143

Durchlaucht: højhed, durchlauchtighed; tiltale til fyrster.

144

Urban den 8des Tid: Urban Barberini (1568-1644) var pave fra 1623. - Estrade: forhøjet gulv, tribune. - Orangeri: væksthus til overvintring af orangetræer. - Passeggiataen(s), italiensk: promenaden, her parkanlægget på Monte Pincio (se n.t. s. 148). - sympathetiske: forstående, med-følende.

146

Duenna: anstandsdame. - Bonne: barnepige.

147

Villa Farnesina('s): villa på Tiberens vestbred, opført 1509-11 af Baldassare Peruzzi, indvendig udsmykket af bl.a. Raffael. - Villa Ludovisi('s): villa nord for Palazzo Barberini, opført 1622, nedrevet 1885. Rummede en stor familiesamling af især antik skulptur, der med særlig tilladelse var tilgængelig for publikum. - Sta Maria in Pace('s): kirke viet til jomfru Maria som tak for en fredsslutning mellem Rom og Firenze i det 15. årh. Blandt seværdighederne er Raffaels freskomaleri af oldtidens store spåkvinder, sibyllerne fra Cumae, Persien, Frygien og Tibur, udført ca. 1514. - la Cancelleria('s): Palazzo della Cancellería, opført i slutningen af det 15. årh., snart efter indrettet som pavelig kancellibygning. Især berømt for borggårdens søjlegange. - Æther: ældre, filosofisk betegnelse for det rene, luftformige stof, som mentes at fylde rummet over Jordens atmosfære; også brugt mere ubestemt om ren, klar luft.

148

Monte Pincio: højdedrag i Roms nordlige udkant, hvor Napoleon I i begyndelsen af det 19. årh. havde ladet anlægge en park, som blev et populært udflugtsmål. - Pønitensdag: dag, på hvilken man angrer og gør bod for sine synder. - Capitolium: se n.t. s. 135. - Kirkegang: i et af palæerne på Capitolhøjen var der indrettet en lille forsamlingssal til brug for protestantisk gudstjeneste. - Manlius: Marcus M. Capitolinus, romersk konsul, som år 387 f.Kr. slog en indtrængende gallerhær tilbage fra Capitolhøjen og derved frelste Rom fra udslettelsen. Tre år senere, da Roms præster, augurerne, mistænkte M. for at ville styrte den republikanske forfatning, lod de ham kaste ud fra den tarpejiske klippe på sydøstsiden af Capitol, kun få skridt fra stedet for hans heltegerning. - Johanniterordenen ... Stormester: også kendt som Malteserordenen; ældste gejstlige ridderorden, stiftet i Jerusalem med den opgave at forene sygepleje og krigstjeneste; stadfæstet 1113. Ordenen havde hovedkvarter på Malta 1530-1798 og styredes af en stormester. Den sidste maltesiske stormester, inden den russiske zar Paul I i 1798 tilranede sig titlen (og Napoleon I erobrede øen), var den tyske friherre (:baron) Friedrich von Hompesh (1744-1805). - photographisk Visitkort: portrætfoto i standardformat med navn under, ofte anvendt som visitkort.

258

149

Cicisbeo, italiensk: en gift kvindes offentligt anerkendte tilbeder og opvartende kavaler. - seraphiske: englelige, himmelske. - Conventikelvæsen: religiøs samtalekreds- eller klikedannelse. - Sonnet: sonet, et digt i en særlig raffineret 14-linjet strofeform, udviklet i den italienske renæssance af Dante og Petrarca, siden meget yndet af romantikkens digtere. - (udgivet) som Manuscript: for en snæver kreds, ikke med salg for øje. - nitidt: pragtfuldt, fornemt. -

150

Colosseum: ruinen af det Flaviske Amfiteater i Rom, der blev bygget for kejser Vespasian og hans søn Titus og indviedes år 80 e.Kr. Det var oldtidens største amfiteater, fire etager højt, 188 m langt, og rummede 50.000 siddepladser. Efter Goethes forbillede blev det i det 19. årh. mode at besøge den tilgroede ruin i måneskin. - Quirinalet: Piazza del Quirinale, der kroner Quirinalhøjen (se n.t. s. 138). Domineres af Palazzo Quirinale, der på Goldschmidts tid var pavens residens, indtil det i 1870 blev overtaget af Italiens konge. Midt på piazzaen står to antikke kolossalstatuer af tvillingerne Castor og Pollux med stejlende heste. - Colonnaernes Haver: parken omkring Villa Colonna, beliggende umiddelbart sydvest for Piazza del Quirinale. - Trajans Forum: torv syd for Villa Colonna, anlagt i det 2. årh.s begyndelse for kejser Trajan (53-117). Domineres af den 40 m høje Trajansøjle, rejst år 113; på søjlen er indhugget relieffer til minde om kejserens krige mod rumænerne. - Forum Romanum: det antikke Roms merkantile og politiske centrum, torvet, der i kejsertiden forvandledes til en repræsentationsplads. Henlå på Goldschmidts tid som et delvis overgroet ruinterræn, brugt til græsning for køer og får.

151

Genius: skytsånd i romersk mytologi.

152

Titus's Triumphbue: beliggende i den sydøstlige ende af Forum Romanum. Opført år 81 e.Kr. til minde om kejser Titus' ødelæggelse af Jerusalem 11 år tidligere. - omkring Korset: I midten af det 18. årh. havde pave Benedictus XIV rejst et højt krucifiks midt på Colosseum til minde om de kristne martyrer, som var døde i arenaen. Korset blev fjernet i 1870'erne. - Byrons »Manfred«: om Lord Byron se n.t. s. 123. Manfred er et dramatisk digt fra 1817 om en faustisk adelsmand, der har villet gennemtrænge universets hemmeligheder og derved har forårsaget sin elskedes død. Han flakker nu om i Alperne, ramt af den forbandelse, at han ikke selv kan dø. I sin sidste monolog (3. akt scene 4) erindrer M. en månelys nat i sin ungdom, da han stod på arenaen i Colosseum og følte sig den svundne oldtid nær. - In life there is no present: citat fra Manfred, 2. akt scene 2 vers 172.

153

som Skjærmbrædt: hentydning til Dante Alighieris poetiske selvbiografi La Vita Nuova, Nyt Liv (ca. 1295), hvor det i kap. 5 fortælles, at Dante længe skjulte sin kærlighed til Beatrice ved at lade som om, det var en anden kvinde, han elskede. Denne anden kalder han et skærmbrædt for sandheden. - Standarten: se n.t. s. 123.

154

Sølvtrompeter: Efter en tradition, der gik tilbage til renæssancen og først ophørte o. 1978, blev der ved de messer, som paven selv celebrerede, 259 blæst en fanfare i trompeter af sølv, når han bekendtgjorde, at brødet var forvandlet til Kristi legeme og vinen til Kristi blod. Ved messer, som celebreredes af andre, blev der blot ringet med en klokke. - Mustapha: Domenico M. (1829-1912), italiensk sopransanger og komponist. Virkede i det pavelige kapel (Cappella Sistina) fra 1848 til 1895 eller 1902. Han var en af de sidste kastratsangere.

155

Trastevere: den del af Rom, som ligger vest for Tiberfloden og bl.a. omfatter Peterskirken og Vatikanet. (Tryk på anden stavelse.)

156

Afviserne: skiltestanderne. - Piazza Rusticucci: en nu delvis bebygget plads foran selve Piazza di San Pietro; resterne hedder i dag Piazza Pio XII. - Baldachinen: den søjlebårne tronhimmel af bronze, anbragt over Peterskirkens højalter og apostlen Peters grav. B. er skabt af Gianlorenzo Bernini i årene op til 1633. - Sibyllerne i Sta Maria in Pace: se n.t. s. 147. - Canova: Antonio C. (1757-1822), italiensk billedhugger af den nyklassicistiske skole. Har til Peterskirken bl.a. udført et gravmæle for paver Clemens XIII og en statue af pave Pius VI. - Thorvaldsen: Bertel T. (1768 eller 1770-1844), dansk billedhugger. Sammen med Canova den betydeligste repræsentant for nyklassicismen. Fra 1797-1838 bosat i Rom, hvor han skabte sig en strålende karriere. Til Peterskirken har han udført et gravmæle for pave Pius VII.

157

Vedetkjæden (militært): en kæde af forpostvagter. - Otaheitier ... Nyseelænder ... Nyfoundlænder: uciviliserede folkeslag; hhv. polynesier fra Stillehavsøen Tahiti, maori fra New Zealand og eskimo fra New Foundland. - Geschichte, tysk: historie. - canoniseret: ophøjet til helgen. - Capitain-Vagtmester (militært, forældet): officer, der i en mindre fæstning var tilforordnet kommandanten og havde overopsyn med vagterne. - gaae til Gesandten om Pas: dvs. gå til den danske gesandt i Rom for at få et pas til hjemrejsen gennem Europa.

158

maliciøs: drilagtig. - Fripostighed: frimodighed. - Overbevisning om de Ting, man ikke seer: I Hebræerbrevet kap. 11 vers 1 defineres troen netop med disse ord.

159

Sciroccoen: den hede sydøstenvind, som fra Nordafrika blæser ind over Italien og ofte gør aktivitet umulig. - Franske Akademi: Villa Medici, opført 1544, beliggende på Monte Pincios sydskråning. 1803 købt af Napoleon I og siden da tilhørende Det franske Akademi; brugt som legatbolig for kunstnere. - Baun: bål på et højtliggende sted. - Hippologi: videnskaben om heste. - Hest, der kan flyve: Pegasus, en bevinget hest fra græsk mytologi; symbol på den digteriske inspiration. - Spanske Plads: Piazza di Spagna i den nordlige del af Rom, opkaldt efter den spanske gesandts palads, som ligger på pladsen. - Spanske Trappe: monumentalt udendørs trappeanlæg fra 1723-25; fører fra Piazza di Spagna op til kirken Trinità dei Monti.

160

Dahabieh: egentlig dahabiye, arabisk ord for en nilbåd til persontransport, ofte en husbåd med sejl. - Alexandrien: Alexandria, by ved Nilens delta i det nordligste Ægypten. Grundlagt af Alexander den Store år 322 260 f.Kr. - Katarakterne: de seks store vandfald, som Nilen danner syd for byen Aswan. Sejlads finder dog ikke sted syd for den anden, der ligger ved Wadi Halfa ca. 350 km fra Aswan. - Ramadan(festen): muhammedanernes fastemåned, der ligger i februar-marts. Der fastes i dagtimerne og festes om natten. - Gizeh: El Giza, by ved Nilen ikke langt fra Cairo. 7 km uden for byen ligger bl.a. Kheopspyramiden, to mindre pyramider og den store Sfinx (ca. 2500 f.Kr.). - Philæ: førhen en ø i Nilen oven for den første katarakt, 7 km syd for Aswan. Rummede flere velbevarede templer. Efter 1963 oversvømmet af den kunstige Nassersø. - Thebæs Ruiner: ruinerne af Theben, en oldtidsby ved Nilen nær det nuværende Luxor (El Uqsur). Hovedstad i Det mellemste Rige (ca. 2000-1800 f.Kr.) og igen ved Det nye Riges opståen (ca. 1550 f.Kr.). Fra denne tid stammer de store bygningsværker: templerne ved Luxor og Karnak, kongebegravelserne i Kongernes Dal, de såkaldte Memnonstøtter i Medinet Habu m.m.

161

Haardug: åbent vævet tøj, helt eller delvis bestående af fæhår. - ligesom Johannes den Døber: Iflg. Matthæusevangeliet kap. 3 levede Johannes Døberen før Jesu dåb i Judæas ørken. Hans klæder var af kamelhår, og hans føde var græshopper og vilde biers honning. - Konge af Neapel: Francesco II (1836-94), fra 1859 konge af Begge Sicilier, der omfattede hele Syditalien. Nært beslægtet med det østrigske kejserhus. Videreførte sin faders despotiske styre og blev som følge af et oprør, der udbrød i april 1860, fordrevet, dog først i september s.å. Goldschmidt fremdaterer således hans fordrivelse ca. frac12; år, idet greve Fritz kommer til Rom allerede i påsken. - Manfred: se n.t. s. 152. - det gamle Princip: autoritetsprincippet, som hævder romerkirkens autoritet på det åndelige område og den legitime fyrstes på det samfundsmæssige. Begge autoritetsformer forstås som udløbere af Guds almagt. Princippet gik sin sejrsgang i Europa efter Wienerkongressen 1814-15 (jf. Georg Brandes: Hovedstrømninger bd. III kap. 4). - Bourbonnist: tilhænger af den fra Frankrig udsprungne adels- og fyrsteslægt Bourbon, der i perioder af det 19. årh. sad på tronerne i Spanien, Frankrig og Begge Sicilier. Francesco II var Bourbon. - subskriberede: tegnede sig for bidrag til. - Zouaver: oprindelig et fransk korps af elitesoldater, rekrutteret blandt en kabylerstamme i Algeriet. Det pavelige zouavkorps bestod o. 1860 af frivillige europæiske katolikker, især unge franskmænd og belgiere af fornem familie. - de tabte Provindser: Der må tænkes på Sardinien-Piemont, Lombardiet, Toscana, Modena, Parma, Romagna og Begge Sicilier, som alle i begyndelsen af 1860, hvor vi nu befinder os, var eller var ved at komme under liberalt styre. Først i september 1860 blev selve Kirkestaten angrebet og delvis erobret af Cavours styrker, jf. n.t. s. 138 om fransk Hovedvagt.

162

Charlottenborg: se n.t. s. 72.

163

There are ten thousand tones and signs ..., engelsk: Der er ti tusinde toner og tegn, / Som vi hører og ser, men ingen beskriver - / Ufrivillige tankeglimt, / Som udefra slår ned i det eksalterede hjerte / Og danner en 261 fremmed intelligens / Lige mystisk og intens. Citat fra Lord Byrons (jf. n.t. s. 123) fortællende digt Mazeppa (1819) vers 234-239. - Prinzipezza, italiensk: fyrstinde. - Via Rasella: vestgående sidegade til Via della quattre fontane, jf. n.t. s. 138.

164

Eccellenza, italiensk: Deres excellence. - panin: betyder ikke noget på italiensk, men hund hedder rigtigt nok cane. - Keiserpaladsets Ruiner: ruinerne af det flaviske kejserpalads på Palatinerhøjen, den tidligst bebyggede af Roms syv høje, lige syd for Forum Romanum. - Romolus's Borg: Rom blev efter sagnet grundlagt år 753 f.Kr. af tvillingerne Romulus og Remus, sønner af krigsguden Mars og prinsesse Rhea Silvia. Romulus' hus skal have ligget på sydvestsiden af Palatinerhøjen. - Porta Mugonia: den nordøstlige af de tre porte i muren omkring det oprindelige Rom, der lå på Palatinerhøjen. - Brede: bredde. - Senatorernes Palads: Palazzo Senatorio, et af de tre renæssancepaladser, som omslutter Capitolpladsen, jf. n.t. s. 135. - Monte Pincio's Anlæg: se n.t. s. 148. - franske Akademi: se n.t. s. 159. - Campagne: C. di Roma, et sletteland omkring Rom; før det 20. årh. rigt på sumpe og derfor usundt. - Monte Soracte: bjergtop ca. 40 km nord for Rom. - Albanerbjergene: en gruppe af udslukte vulkaner sydøst for Rom.

166

Via Frattina: løber fra den sydlige ende af Piazza di Spagna (se n.t. s. 159) mod sydvest til Via del Corso, Roms hovedgade. Endnu i dag kendt for sine modebutikker. - 25 Scudi: romersk møntsum, svarende til ca. 50 rigsdaler, jf. n.t. s. 19.

168

incommensurabel: usammenlignelig, uforenelig.

169

Lopez de Vega: egentlig Lope de Vega Carpio (1562-1635), spansk renæssancedigter, hvis uhørt store produktion omfatter både lyrik, epik og drama. Hans digte er ofte beregnet til sang. - Prinds Carl ... Infantinde Maria: Charles I (1600-49), konge af England og Irland fra 1625, lå som prins i ægteskabsforhandlinger med den katolske prinsesse Maria af Spanien. Da forhandlingerne trak ud, besluttede premierministeren G.V. Buckingham (1592-1628) at rejse til Madrid med prinsen. Det skete i 1623, men skønt Charles ved ankomsten blev stærkt forelsket i Maria, endte forhandlingerne negativt. - Ancora!, italiensk: igen, da capo!

170

alter ego, latin: andet jeg.

171

Loggia'en: den overdækkede balkon på Peterskirkens facade ud mod Piazza di San Pietro.

172

Girandola(-Aftenen), italiensk: fyrværkeri; afbrændes anden påskedag fra terrassen på Monte Pincios skråning ned mod Piazza del Popolo.

173

Farnese: Palazzo F., Roms betydeligste renæssancepalads, påbegyndt 1514. Tilhørte på Goldschmidts tid kongen af Neapel, jf. n.t. s. 161. - Aladdin ... lod Gulnare hente: I Adam Oehlenschlägers skuespil Aladdin eller Den forunderlige Lampe (1805), der bygger på et eventyr fra 1001 Nat, lader hovedpersonen lampens ånd hente vezirens datter Gulnare, skønt hun ligger i brudeseng med sin lovformelige brudgom Saladin (slutningen af 2. akt).

262

175

Obelisken: en ægyptisk stenstøtte fra o. 1250 f.Kr., ført til Rom af kejser Augustus (63 f.Kr.-14. e.Kr.) som sejrstrofæ. I 1589 opstillet på Piazza del Popolo. - Via Felice: fællesnavn for to (nu tre) gader i forlængelse af hinanden: Via Sistina (se n.t. s. 182) og Via della quattre fontane incl. Via Agostino Depretis (se n.t. s. 138). Løber fra Den spanske Trappe mod sydøst til kirken Santa Maria Maggiore.

176

neapolitansk: fra Napoli, dvs. tjenstgørende hos kong Francesco II, jf. n.t. s. 161.

177

østerrigsk Occupation: I slutningen af 1850 besatte Østrig og Preussen, under pres fra den russiske zar, Holsten for at bringe en ende på Treårskrigen, jf. n.t. s. 62. Besættelsen ophørte i begyndelsen af 1852. - en règle, fransk: i reglementeret eller ordnet forhold [til].

180

Terrainet: jordoverfladen. - Cola di Rienzi: (1313-54), en folkelig eventyrer, der i 1347 tog magten i Rom under titel af tribun. Under en ceremoni, hvor han kronede sig selv, tog han et renselsesbad i en døbefont, som man troede var blevet brugt ved Konstantin den Stores dåb. - Constantin den Store: (274-337), romersk kejser fra 306. Gav ved ediktet i Milano år 313 de kristne religionsfrihed og lod sig selv døbe på dødslejet. - Profanation: vanhelligelse.

181

skuffende Billeder: illusioner. - Casa Campini: i dag Ciampino, et jernbaneknudepunkt ca. 15 km sydøst for Roms centrum.

182

Via Sistina: den nordvestlige forlængelse af Via della quattre fontane, jf. n.t. s. 138. Løber fra Piazza Barberini til Den spanske Trappe. - Liberikjole: en uniformsjakke med lange skøder, beregnet for en herskabstjener eller -kusk.

183

Capo le case: Via di C.l.c. (»husenes ophør«) syd og sydøst for Den spanske Trappe. I dag er den østlige del, hvor Axel og Salling følges, omdøbt til Via Francesco Crispi. - Via dei due Macelli: løber fra Piazza di Spagna mod sydøst i retning af Quirinalhøjen.

185

Palermo: den største by på Sicilien.

186

Hotel Muntsch: hotel på Neuer Markt i den sydlige del af Wiens centrum. Eksisterer ikke længere.

187

Kärthnerthorstrasse: hovedgade inden for Wiens i 1860 endnu eksisterende volde. Førte fra centrum til den sydlige byport Kär(n)thner Thor. Hedder i dag Kär(n)thnerstrasse. - Josephstadt: forstad umiddelbart vest for Wiens volde; indlemmet i byen siden 1863.

188

Mazzini(s) eller Kossuth(s): Giuseppe M. (1805-72), italiensk revolutionær, leder af organisationen Det unge Italien. Lajos K. (1802-94), ungarsk politiker og revolutionshelt. Løsrev Ungarn fra østrigsk overherredømme 1849, men blev nedkæmpet og gik i landflygtighed. Sammen organiserede M. og K. en europæisk revolutionskomité i London og rejste gennem agenter flere opstande, bl.a. i Italien. - en plein dixneuvième siècle!, fransk: midt i det 19. århundrede! - En Kjærlighedens Soldat ...: henvisning til den romerske digter Ovidius Naso (43 f.Kr.-17.e.Kr.), i hvis digtsamling Amores, 1. bog kap. 9, kærligheden sammenlignes med 263 krig og soldatertjeneste. I vers 7 hedder det, at både soldaten og elskeren våger natten igennem og sover på jorden.

189

Cabriolet: let enspændervogn med kalesche. - i Krig og Kjærlighed ...: et mundheld, der stammer fra Miguel de Cervantes' roman Don Quijote (1605-15), 2. del kap. 21. - Hitzing: landligt distrikt vest for Wien, på skråningen af Wiener Wald. Først indlemmet i byen 1891. - hundrede Gylden: se n.t. s. 118. - Mil: ca. 7frac12; km.

190

Herskabsjæger: en tjener, iført et særligt liberi, gerne med fjerbusket hat. Hans opgave var specielt at betjene husherren, hjemme eller på køreture.

192

Æren er det feireste Træ i Skoven: ordsprog, som findes i Peder Syv: Aldmindelige Danske Ordsproge I (1682), optrykt i Danmarks gamle Ordsprog VII:1, 94. Indeholder et ordspil på træet ær, som er af ahornfamilien. Feir betyder fager, skøn. - Poste restante, fransk: forblivende post, dvs. post der ikke udbringes, men henligger på posthuset til afhentning. - Genf: eller Genève, en by i det sydvestlige Schweiz på grænsen til Frankrig. Blev i det 16. årh. gennemtrængt af den religiøse reformator Johan Calvins lære og erhvervede status som centrum for protestantismen i de fransktalende lande. - souverain: suveræn, dvs. fyrstelig, jf. n.t. s. 20.

193

égard, fransk: hensyn, høflighed. - Salzburg: by i den midt-vestlige del af det daværende østrigske kejserrige, lige på grænsen til Bayern (Tyskland). - Bøhmer: mand fra Bøhmen eller Tjekkiet, tjekkernes land omkring øvre Elben og dens bifloder. Hovedbyen er Prag. Var på Goldschmidts tid indlemmet i det østrigske kejserrige, i dag i Tjekkoslovakiet. - Hussiter(familie): tilhængere af den bøhmiske religiøse reformator Jan Hus, der i 1415 blev brændt som kætter. Hans død blev signalet til et oprør mod paven og den tysk-romerske kejser, som dengang beherskede Bøhmen. De sidste rester af hussiterbevægelsen sluttede sig i 1727 til herrnhuternes brødremenigheder.

194

Bruck an der Mur: Alpeby ca. 125 km sydvest for Wien, beliggende på jernbanelinien til Triest/Venezia, jf. n.t. s. 120. - St. Gilgen: by ved St. Wolfgang-søen ca. 25 km øst for Salzburg.

195

fem Gylden: se n.t. s. 118.

196

Bayern: sydtysk kongerige (indtil 1918), mod syd og øst grænsende op til det daværende østrigske kejserrige, som det i 1860'erne var tæt forbundet med. Støttede 1866 Østrig mod Preussen. - Bodensøen: største sø i Alperne, beliggende på grænsen mellem Bayern og Schweiz.

198

hartad: næsten.

199

Og i en Kjortel ...: se n.t. s. 139.

200

Mont Cenis: pas i de vestlige Alper på grænsen mellem Frankrig og det daværende kongerige (Sardinien-)Piemont, som 1860/61 indgik i kongeriget Italien, jf. n.t. s. 124. - Malta: ø i Middelhavet syd for Sicilien. På Goldschmidts tid en engelsk kronkoloni. - Libanon: bjergkæde nær den lilleasiatiske Middelhavskyst, på Goldschmidts tid i Osmannerriget, i dag i staten Libanon. - Genua: Genova, havneby ved Middelhavskysten i det 264 daværende kongerige (Sardinien-)Piemont, jf. ovf. om Mont Cenis. - Elysium: i græsk og romersk mytologi et paradisisk sted ved verdens ende. Her opholder de gode menneskers skygger sig efter døden. - Camaldoli: navn på flere klostre i Italien, heraf to i nærheden af Napoli; det ene nordvest for byen, det andet på sydsiden af Vesuv.

202

Stormvæddere (militært, forældet): stormbukke, redskaber til nedbrydning af muren omkring en belejret by, undertiden udstyret med vædderhoveder. - Capitainschaluppen: den robåd (slup), som kaptajnen på et større skib benytter, når han skal til og fra borde. - calabriske Bjerge: den del af Appenninerne, som opfylder Calabrien, Italiens »støvlenæse«. - Ætna: vulkan på det nordøstlige Sicilien, ca. 3,3 km høj.

203

Syrien: mellemøstligt landskab, hvis vestlige del ligger ud til Middelhavet. På Goldschmidts tid en del af Osmannerriget, i dag i staterne Libanon og Syrien. Tarablus (Tripoli) er en havneby ved den nordvestlige ende af bjergkæden Libanon. Byen ligger i dag i staten Libanon og må ikke forveksles med Tarablus (Tripoli) i Nordafrika. - Ehden: i dag Ahdan, en libanesisk bjerglandsby ca. 25 km sydøst for Tarablus. Iflg. en arabisk overlevering skal Paradiset have ligget netop i denne egn. - 4.700 Fod: ca. 1.475 meter.

204

tilsæters: dvs. til sæters som i Norge, hvor bønderne om sommeren flyttede med deres får op til græsgangen i fjeldet.

205

den store Prophet: Moses, som Gud iflg. 4. Mosebog kap. 20 straffede for vantro ved at lade ham dø, da han havde ført israelitterne til grænsen af Kana'ans land.

206

Matten: måtten. - Augustinerkirken: i Augustiner Strasse i den sydlige del af Wiens centrum, 2-300 m fra Hotel Muntsch (jf. n.t. s. 186).

208

Himmelstigen: hentydning til 1. Mosebog kap. 28, hvor patriarken Jakob drømmer om en stige, der fra jorden fører lige op i himlen. I samme drøm åbenbarer Gud sig for Jakob og lover hans efterslægt velsignelse. - Amethyst: halvædelsten, violet kvarts. - Opal: smykkesten, halvgennemskinnelig, mælket, med et blåligt eller rødligt skær. - Dødsenglen: i jødisk tradition det væsen, der henter den døendes sjæl. Også kaldet Dødens Konge, på hebraisk Mal'rh hamoves (jf. En Jøde, 1. udgave, s. 414 og 430).

209

Min Velsignelse skal komme til Dig ...: se n.t. s. 47.