Goldschmidt, M. A. Uddrag fra Arvingen

Villa Farnesina('s): villa på Tiberens vestbred, opført 1509-11 af Baldassare Peruzzi, indvendig udsmykket af bl.a. Raffael. - Villa Ludovisi('s): villa nord for Palazzo Barberini, opført 1622, nedrevet 1885. Rummede en stor familiesamling af især antik skulptur, der med særlig tilladelse var tilgængelig for publikum. - Sta Maria in Pace('s): kirke viet til jomfru Maria som tak for en fredsslutning mellem Rom og Firenze i det 15. årh. Blandt seværdighederne er Raffaels freskomaleri af oldtidens store spåkvinder, sibyllerne fra Cumae, Persien, Frygien og Tibur, udført ca. 1514. - la Cancelleria('s): Palazzo della Cancellería, opført i slutningen af det 15. årh., snart efter indrettet som pavelig kancellibygning. Især berømt for borggårdens søjlegange. - Æther: ældre, filosofisk betegnelse for det rene, luftformige stof, som mentes at fylde rummet over Jordens atmosfære; også brugt mere ubestemt om ren, klar luft.