↩ Han tav pludselig og bødede for sig med Armen, da det frygtelige Udtryk i Møllerens Ansigt næsten jog Livet af ham. »Han slaar mig ihjel,« tænkte han. Og han havde allerede aabnet Munden for at raabe »Jeg skal nok gaa med,« da Mølleren i det samme vendte sig, tog Lyset, som stod paa det lille Vadskebord, og i en Tone, som om Intet var forefaldet, spurgte: