↩ Nu var han deroppe. Det velbekjendte Rum med Kværnene - Melkar og Sækkeborde - med 468 de mastelignende Gafler - det lave Loft midtveis, de nedhængende Tove, Kornbjerget ligefor Trappen og Sækkehobene dæmrede og skumrede foran ham med blege Lysflader og uigjennemsigtige Slagskygger. - Det forekom ham mindre end ellers, der var jo kun faa Skridt hen til Døren. Kun den nærmeste Kværngaffel dreiede sig tøvende, som om den hvert Øieblik kunde gaa istaa.