↩ Mølleren løser Persestangs-Kjeden, holder den et Øieblik i Haanden, mens han med øvet Øie følger Vingernes Sving, giver los og løber frem mod Vingerne, som han naar just som den ene standser nede ved Omgangen. Blæsten synes at have sagtnet en Kjende, mens han løser Linerne og ruller den nederste Del af Seilet sammen. Men da han nu klattrer op i Hækken, tager den fat igjen som om den vilde ryste ham ned. Dernede ligger 472 Gaarden belyst af et Lyn og i Dagligstuevinduerne ser han Ansigter, som stirre op imod ham. Endelig er ogsaa det øverste af Seilet bjerget og surret forsvarlig fast: han entrer ned og tager Stormbrædderne ud.