Gjellerup, Karl Uddrag fra Møllen

I den hvide Sky af Hagelbygen tændes et blændende Lys - det er som om tusind violette Gnister sprang fra Hagl til Hagl - og neppe er det slukt, saa skratter Tordenen, som om Himlen var et uhyre Lagen, der reves tvers over af Dæmoner. Og det er, som om det før slet ikke havde haglet, saadan tager det nu fat. Men det gjør Intet mer! for den sidse Knude er forsvarlig bunden, alle Seilene bjergede, og Mølleren klattrer hurtig ned ad Hækken.