Gjellerup, Karl Uddrag fra Møllen

Det var ikke sandt, hvad han sagde. Saa vidt han kunde se, brændte det kun midt paa Gulvet og hen til den ene Side. Da Ruderne vare knuste, strøg Trækvinden tvers igjennem og drev tyk Røg ud af Døren. Men en snarraadig Mand havde vel kunnet naa Trappen eller i alt Fald uden stor Fare gjøre et Forsøg. Det var ham imidlertid utænkeligt at betræde Kværnloftet - ikke for Alverden!