↩ Nu begyndte ogsaa dens Vinger saa smaat at brænde. Da Vinden bar bort fra dem, havde det varet længe, inden Ilden havde ædt sig ud i dem, men nu var den der; der stod Røg fra dem, og smaa Flammer legede langs ad de sorte »Arme«, forplantende sig gjennem de oprullede Seil. Et af disse, hvis Liner var brændt over for oven, tog til at flagre - og langsomt begyndte i det samme Vingerne at dreie sig, da Perseringen var brændt igjennem. Saa foldede samtidig alle fire Seil sig ud, som Bannere der rulles løs fra Stangen; hurtigere svingede de, stærkere blussede de - og fra øverst til nederst beklædt med Flammeseil dreiede Vingerne bestandig i mere rasende Fart, indtil det Hele var et hvirvlende Ildhjul, der sprudede Gnister om sig til alle Sider.