↩ - Kan du huske - begyndte Mølleren, idet han lagde sin venstre Haand paa Vennens Skulder - kan du huske, Vilhelm, ja, det kan du nok, for det er kun en Uges Tid siden, at vi sad derinde og talte om, at det var lige saa godt, at vi giftede os nu ... og du trøstede mig og sagde, at Alt gik jo efter Guds Styrelse og Raad - ogsaa hvad der var forefaldet her paa Møllen. Og hvis jeg havde gjort det med Vidende om, at de var deroppe, som de vilde beskylde mig for, saa sagde du, at saa 506 havde det ogsaa været Guds Villie og var sket til mit eget Bedste, for at mit syndige Væsen kunde komme for en Dag, og jeg kunde blive angst og bange for mig selv og omvende mig.