Gjellerup, Karl Uddrag fra Møllen

Tættere randt Taarerne ned over hans skjælvende Træk, medens han ømt trykkede hende ind til sig og mødte det Blik, hvormed hun saae op paa ham - et Blik, der baade var sløret af Martyriets Smerte og dog saa lyst af dets rensende Kraft. Men saa var der atter noget saa Befriende ved det at græde over en Anden - for ham, der saa længe havde været lukket egoistisk inde med sig selv i sin 514 egen Kval og blindet af Angst neppe haft Sands for Noget udenfor sig.