Gjellerup, Karl Uddrag fra Møllen

- Ja, saamænd er han saa, svarede Dragemoer ... Han var netop i Forretning en Mils Vei herfra - ja det er da en stiv Mil vi har at kjøre til Nørre-Kirkeby. Den Omvei kunde han saamænd have sparet Bæsterne for. Vor Herre maa vide, hvad han skal snuse om efter her! Det kunde saamænd ligne ham at have dig mistænkt for at have stukket Ild paa Møllen. Heldigvis er der da Vidner nok!