Gjellerup, Karl Uddrag fra Møllen

Gaardmandskonen vendte sig langsomt og gik tøvende bort. Hun havde i sit stille Sind altid haft en meget stærk Formodning om, at Jakob var kommen for Skade med fuld Bevidsthed at knuse Parret deroppe - ellers skulde han da have haft et Pokkers Held! - og det behagede hende slet ikke, at han vilde tale med den forbandede Herredsfuldmægtig, som havde været Sjælen i Undersøgelsen. Den gamle Herredsfoged han havde saamænd ikke med sin gode Villie rørt sig til mer end hvad der hørte sig til for en Forms Skyld, men denne guldbrillede, rødskjæggede Fyr havde snust om 520 baade her og der - naturligvis: en ung Mand, vilde gjerne gjøre sig bemærket, vise sin Skarpsindighed, komme i Avisen - jo Pyt! han havde ikke haft meget ud af det ... Men hvorfor vilde Jakob tale med ham - netop nu - og hvad skulde det sige, at de alle tre havde set saa underlig høitidelige ud?