Gjellerup, Karl Uddrag fra Minna

Jeg maatte ned igen i Dalen, to Gange over Bækken, og kravle en halvandethundred Fod tilvejrs ad et System af Stier og Stentrapper til Randen af Bakken. Nærved saà Huset ikke synderlig beboeligere ud: Der laa Grusdynger, Stenaffald og Brædder rundt om; de fleste Vinduer manglede. Indenfor var der en afskyelig Træk, Døre smeldede i, og fra Kælderen hørtes en grov Kællingerøst, der ødslede med de herlig lange Eder og Forbandelser, som vulgært Tysk besidder. En Mand laa og pudsede Sten-Trappen med Pibelér - aabenbart for første Gang; en ung Pige, der skurede Gulv i en Corridor, vendte Hovedet ved mit Komme og viste mig et kønt, blegt Ansigt med en rød Plet paa den ene Kind, som om hun

        

8 nylig havde faaet en vældig Ørefigen. Da jeg spurgte efter Vært eller Værtinde, løb hun hurtig bort paa sine bare Fødder, der satte vaade Spor paa Gulvets Savspaaner, og forsvandt ned i Kælderen. Strax efter vendte hun tilbage, fulgt af en firskaaren Kælling, hvis brede Mund aabenbart havde været Udgangsport for de omtalte Eder, og hvis store Labber, som hun tørrede i sit Forklæde, jeg strax mistænkte for at have været i nær Berørelse med Pigens Kind. Under det opkiltrede Skørt havde hun bare Ben, der var ganske krumme, med flade og ligesom udtraadte Fødder.