↩ Den unge Dame, der sad paa den anden Side af Salondøren, trak et lille Bind op af sin Taske og fordybede sig i Læsning. Men hun fik ikke megen Ro, for den mindste af Smaapigerne, et meget pyntet lille Væsen med hørgule Lokker, gav sig til at tude, og skønt det paa en Maade virkelig var det mest passende, man kunde gøre under disse Omstændigheder, maatte Gouvernanten jo tale hende til Rette. "Lisbeth vil høre mer," sagde den ældre Pige, og den Lille bekræftede denne Formodning ved at klynke: "Videre om Peter! Videre om Peter."