Gjellerup, Karl Uddrag fra Minna

Det gav et Stød, og vi laa stille. Ovenover slæbtes der med Kofferter og Kasser. Det var 23 Pirna. Jeg saà ligegyldig ud paa Købstadens Smaahuse med de mange grønne Træer og paa det høje, vaade Tag af det gamle Raadhus med sit Spir - og mindre følelsesløst paa dens Akropolis, det høje Sonnenstein, tidligere en Fæstning og nu en stor Sindssygeanstalt, hvor den ædle og ulykkelige Schumann overlevede sin Aand; jeg er aldrig kørt eller sejlet forbi Pirna uden at skænke det et Blik og ham en Tanke. Canalettos Pensel har mangfoldige Gange forherliget dette beskedne Billed, men altid i bedre Belysning end det nu havde. Dog bemærkede jeg til min Forundring over Sonnensteins Gavle en Lysning, som syntes at tiltage og brede sig, ja medens de satte sig i Bevægelse og langsomt gled tilhøjre, skimtede jeg endogsaa en Smule blaa Luft, og idet Raadhustaget forsvandt, havde det en mat Blyglans. Men saa vaskede Regnen igen ned ad Ruden.