Gjellerup, Karl Uddrag fra Minna

Ham var det altsaa, som havde grebet ind i Minnas Liv, og aabenbart ikke paa en overfladisk Maade. Efter Skolelærerens Udsagn kunde jeg skønne, at det maatte være et Par Aar siden, at Minna havde kendt ham i Dresden, og dog stod de endnu i Brevvexling. Hvad kunde det betyde andet end en Art Kærlighedsforhold, en hemmelig Forlovelse eller Sligt? Men saa hendes Fortrolighed med mig, hendes Koketteri, dette Kys, som hun villig nok havde ladet mig røve, hvorledes kunde det forenes med et saadant Forhold hos en Pige, der ikke havde en letsindig Charakter?