↩ Alt dette tænkte jeg frem og tilbage over, medens jeg fordybede mig ind i Kløften, og gennem den store Naaleskov gik helt over til Polenzgrunden, hvor jeg spiste til Aften i Walthersdorfer-Møllen. Det Trykkende i Heden havde fortaget sig, og det var blevet det skønneste Eftermiddags-Vejr. Jeg nød ogsaa Naturen, men paa en anden Maade end de foregaaende Dage, ikke med denne ligefrem modtagende Ro, men med en aandelig Prikken og Vibreren, der svarer til en lignende mere legemlig Fornemmelse, naar man har drukket en Del god Vin. Den er paa ingen Maade ubehagelig, men samtidig med, at den gør Opfattelsesevnen lettere paavirkelig, gør den Samme mindre distinkt. Derved bliver det ogsaa lettere for den "kære stadige Tanke" at forbinde sig med alle Indtryk.