↩ Da jeg kom tilbage til Rathen, var det temmelig mørkt. En smal Maanestrimmel skimtedes kun dunkelt lige over Bakken, paa hvilken Villaen laa. Mellem Havebuskene og i Krattet ved Bakken sværmede Ildfluerne. Stilfærdig svævede de smaa Gnister hid og did, steg og dalede, som om det var bitte Lamper, der blev baarne af usynlige Alfer; undertiden lyste enkelte Blade af en Busk op omkring én, der var helt skjult; af og til fløj én saa højt, at man saà den op imod Himlen som en 39 Stjærne, der bevægede sig. Andre Stjærner viste sig heller ikke; det var atter blevet lummert og stille. -