↩ Paa Tilbagevejen forholdt jeg mig temmelig tavs. Den Opdagelse, som jeg havde gjort, satte mig i en ejendommelig Uro. Paa den ene Side var det mig behageligt at have faaet lidt Tilfredsstillelse for min Nysgerrighed og at være kommen ind paa et Spor, hvor jeg anede, at der fandtes et, - men paa den anden Side, syntes jeg ikke rigtig om denne Historie, skønt den ganske vist ikke vedkom mig, - ikke det mindste - men alligevel. ... Jeg huskede nu paa det underlige lille Træk med den danske Lommeordbog, der syntes at være hendes Yndlingslekture og at ledsage hende baade paa Rejser og paa Spadsereture; jeg anede, at det var en Postillon d'amour, der kørte denne lille sproglige Omnibus, hvori de ædleste og de simpleste Ord age Side om Side. Men hang hun blot trofast ved en kær Erindring, naar hun lærte Gloser af det Sprog, som var hans Modersmaal, - eller forberedte hun sig bestandig, i det Haab, at det ogsaa skulde blive hendes ved Adoption? Maaske vidste hun det ikke selv.