↩ I en halv Snes Aar eller mer havde den gamle Hertz privatiseret i Dresden, "Rentiers-Krogen", som den ikke uden Grund kaldes. Han havde været Købmand i Königsberg, hvor han var født, og til hvis Handels-Aristokrati han hørte. Dette Hjem havde sat sit uudslettelige Mærke i hans Natur og Udvikling. Königsberg er en Handelsstad, som har faaet sit ejendommelige Præg af en enkelt Aandens Stormand, hvilket kan hændes mindre Byer, som ikke føde mange Berømtheder, til hvilke deres Stolthed kan klamre sig, og hvis Interesser og Produktionskraft ellers udøse sig i andre, mere ephemære Sfærer. Hvad Erasmus er for Rotterdam, det og endnu langt mer er Kant for Königsberg, dels fordi han er en større Personlighed, dels ogsaa fordi han ikke er længer fjærnet i Tiden, end at de nulevende ældre Königsbergere ere Børn af de Familier, i hvilke han færdedes; og dette var netop Tilfældet med Hertz. - Den store Philosoph omgikkes gærne med sin Fødestads Købmandshuse, og disse bevare som en kostelig Arv de aandelige og literære Interesser, som han indpodede paa den kraftige Stamme af 63 Frisind og Bevægelighed, der er Handelsstanden egen, - en Stamme, som ydede ham selv en god Støtte under Pietismens mørke Dommedagsvejr. Det følger da af sig selv, at Kant fremfor Alle var hans Helgen. Hvor dybt han stak i den kantske Philosophi, kunde jeg naturligvis ikke bedømme, men der klang en næsten rørende Andagt gennem den Tone, hvori han nævnede sit store Bysbarns Navn.