Gjellerup, Karl Uddrag fra Minna

Henne ved denne satte Minna sig snart med Ryggen mod Vinduerne for ikke at se Lynene, der næsten uafbrudt oplyste Flodens rødbrune Krumning. Naar Genskinnet slog altfor blændende om hende eller naar Tordenskraldet var saa voldsomt, at Huset rystede med klirrende Ruder, fór hun sammen eller udstødte endogsaa et lille Skrig, skønt hun øjensynlig gjorde sig al mulig Umage for at beherske sig. Fru Hertz rejste sig fra Sophaen og beroligede hende med moderlige Kærtegn, og den unge Pige smilede saa frejdig, hun kunde, men 83 dog endnu med Angst for den næste Rystelse præget paa det blege Ansigt. Den gamle Hertz saà deltagende op fra sin Avis, som han iøvrig, paa Grund af alle disse svovlblaa Blink næppe kunde læse synderlig i.