Gjellerup, Karl Uddrag fra Minna

- Aa, jeg forærer dem til lille Amalie. Skønt, ærlig talt, jeg vil nok beholde dem selv ... De synes, det er vel barnligt? Ja, men det er netop, fordi jeg mindes om min Barndom - som om der var noget Synderligt dèr at mindes! Og dog gør jeg det gærne. Det er underligt, hvor det 103 kan være, men Tiden gør dog Alting lidt kønt, hvad der blot ligger lidt tilbage i den, - det er altid en Trøst: én Gang bliver det kønt, naar man ser tilbage derpaa.