Gjellerup, Karl Uddrag fra Minna

Jeg paakaldte Romanens tredie Bind - à 500 Sider -; da det var gennembladet, og jeg bemærkede, at Solen allerede strejfede den ene Vindueskarm, skyndte jeg mig at slaa Sæbeskum, thi naar der blandt Hoved-Eventualiteterne befinder sig en øm Scene - særdeles af et ungt og sart Forhold - er en velbarberet Tilstand højlig at anbefale. Den anden og sidste Brevtermin nærmede sig stærkt; jeg turde slet ikke tænke paa, hvad jeg vilde tage mig for, hvis den skuffede mig, og dog var jeg næsten vis paa, at den vilde gøre det.