↩ En Damppibe skingrede hinsides Floden, og som et lysende Leddyr gled et Tog forbi, hvæsende og bræmsende. Det var det, der skulde have ført os tilbage til Rathen. Jeg stod alene med Minna, og da jeg mente, at Ingen bemærkede os, gav jeg efter for min Kaadhed og rakte lang Næse ad Toget. Minna brast i Latter, - og en noget raa Bas, lidt til Siden for os, stemmede med i. - Jeg vendte mig næsten forskrækket; det var Drageren, der syntes at have opfattet Situationen.