↩ Fra saadanne jødiske Historier gled Samtalen over til Jødernes Rolle i den frisindede Literatur og drejede sig navnlig om Heine. Saasnart Kaffebordet var afdækket, lod Hertz sin Heinemappe tage frem. Den indeholdt mange Breve baade fra og til Digteren, nogle Korrekturark samt enkelte Smaamanuskripter. Jeg fik fat i en af Korrekturerne, og da det endnu var meget mørkt ved Bordet, traadte jeg hen til Vinduet for at finde ud af et stærkt overstreget Sted. Jeg kom til at se ned paa Gadehjørnet og fòr sammen: det forekom mig, at det var Axel Stephensen, der gik dernede, denne slanke, meget moderne klædte Herre, med 282 spidst og stærkt drejet blondt Skæg; men nej, - han var højere og ældre end den danske Maler, - da han netop tog sin Hat af for en Bekendt, viste det sig endog, at han var skaldet. Jeg følte mig beroliget.