Gjellerup, Karl Uddrag fra Minna

Længe laa han stille hen, saa begyndte han at fantasere. De Brudstykker, som vi opfattede, tydede paa, at han var hensat til sine Königsberger- og Rigaer-Dage. Flere Gange hørte jeg ham sige: "Der skal ikke ringes" - hvad jeg mente skrev sig fra den Børshistorie, som han sidst havde fortalt os. Jeg saà hele den hyggelige Kaffescene i det dunkle Regnvejrslys med Skæret fra Spritflammen flakkende over Minnas kære Ansigt, der var saa nær ved mig og smilede saa fortrolig. Fru Hertz bemærkede en Taare paa min Kind og trykkede min Haand, rørt over min Deltagelse.