↩ Jeg har kaldt denne personlige Henvendelse til Eder »et Besøg«, thi ved at begynde dette Brev, det første af den Samling, jeg har isinde at sende Eder, er jeg tilmode, som om jeg, efter lang Tvivlraadighed, endelig havde besluttet mig til at aflægge et Besøg, der er af stor Vigtighed for mig; jeg har ringet paa, og venter nu med urolig Bevægelse at Døren skal aabnes. »Endnu kunde jeg vende om!« tilhvister en ængstelig Følelse mig - men for seent! Det første Skridt er gjort, og jeg har forsvoret, nogensinde at gaae tilbage.