↩ Saa staaer jeg da i Tankerne, midt iblandt Eder, og stræber at staffe mit Blik et Hvilepunct i denne brogede Vrimmel, der ved første Øiekast fremstiller sig for mig som en uhyre stor Lirekasse, hvor Dukkerne dreie sig rundt i naturlig »Takt«, efter Liremandens (Modens) Spil. Tilgiv mig! Jeg veed jeg handler upolitisk, ved 4 at paadrage mig Eders Uvenskab i samme Øieblik som jeg netop inderligt ønsker at vinde det Modsatte; men da man saa ofte hører Eder erklære at Politik er noget, Damerne ikke skulle befatte sig med, tænker jeg nok vi kunne blive gode Venner, uden at jeg med diplomatisk Forsigtighed behøver at bestikke Eders Forfængelighed for gjennem den at skaffe mig Adgang til Eders Fortroliged.