↩ Dog, jeg beder endnu engang om Forladelse, thi jeg har taget feil! Jo mere jeg seer paa Eder, jo tydeligere bliver det, at det er Mennesker, jeg har for Øie, og at Eiendommeligheden skimter frem hos Enhver, skjøndt meer eller mindre paasfaldende, og jeg erkjender tilsidst med Glæde at ikke to af disse ensartede Væsener, ere ganske ens. Min Interesse er vakt; jeg fortaber mig i Beskuelsen, og hvad der, ved første Blik viste sig ensartet og mechaniskt, udvkler sig ved den nærmere Betragtning, til en stor Mangfoldighed.