↩ Troe ikke, at jeg vil stille mig paa en Piedestal, og holde Taler for Eder. En saadan Idee have I muligviis faaet ved mit tidligere yttrede Forsæt, at indvie mit Liv til en Kamp for Kvindens Frigjørelse. Jeg har jo altid sagt »vi«, ikke »I«, naar jeg talte om Kvinderne, og derved vist at jeg ikke stiller mig udenfor, men midt iblandt Eder, og allerhelst vil virke i Forening med Eder, for den sag jeg bekjender mig som Tilhænger af. Det er ikke i mine Tanker mig, den Frie, der kal ftigjøre Eder, men os, der tilsammen skulle tilkjæmpe os »Guds 6 Børns herlige Frihed«, ved i Aand og Sandhed at medvirke til hans Riges Udbredelse paa Sorden. Naar Talen er om Godt og Ondt, kan jeg aldrig tænke mig nogen Adstillelse mellem mit og Dit. Al Verdens Sorg er min Sorg, dens Synd min Synd. Jeg kan ikke blive salig saalænge eet Menneske er usaligt, for mig er der ingen Frihed opnaaet, før Alles Lænker ere løste. Med Menneskeslægten maae jeg staae og falde, fordi jeg elsker den, som mig selv.