Fibiger, Mathilde Uddrag fra Et Besøg

Men folder I det at oversee, naar den, som ved Evner, og overhovedet ved hele sin Aandsretning staaer over Pluraliteten, seer ned til den, Saa bliver Det jo en Umulighed itke at gjøre sig skyldig i denne Forbrydelse, uden ved aldeles at ignorere den, og det forlange, der ønske I dog ikke. At jeg nu regner mig til dem, som staae paa det hoiere Standpunct, vil jeg ikke nægte, men

        

14 hermed har jeg ikke sagt, at jeg er bedre end Pluraliteten. De høistammede Rosentræer bære ikke altid de smukkeste Blomster, og Tulipanen paa sin stive Stilk, er i mine Øine en betydningsløs Blomst i Forhold til den lille føde Viol, der voxer Jorden saa nær, at den ofte skjules af Græsset; men dersom de skulde tage hinanden i øiesyn, maatte dog Tulipanen see ned til Violen, og de frisktblomstrende Roser, der slynge sig som et Blomsterteppe langs med Jorden, maatte see op - selv til den Visnede Rosenknup i Toppen af det høie Træe. - Characteren er vort Væsens Blomst, Evnerne Stilken hvorpaa den vorer.