Fibiger, Mathilde Uddrag fra Et Besøg

En anden Anklage er ligesaa hyppigt rettet imod mig: At jeg sætter Forstanden over alt andet, og aldeles ignorerer Hjertet. Mig forekommer det besynderligt, at etablere en saadan Modsætning mellem Følelsen og Forstanden, der i sig selv synes mig saa inderligt forenede, saa fast indslyngede i hinanden, at de ikke kunde bestaae, hvis de adskiltes. Hvorfor vil jeg forstaae Menneskene? Fordi de ere mig kjære. Hvorfor vil jeg forstaae det Guddommelige? Fordi jeg elsker det af mit ganske Hjerte, Sjæl og Sind. Uden denne Kiærlighed vilde jeg ikke hige efter at forstaae. Men I synes at frygte Forstanden, som om den kunde og vilde berøve Hjerter det Herredømme det altid har udøvet, og vil blive ved at udøve til Verdens Ende! Enehersker kan og skal det ikke være, har. det ikke Forstanden til Medregent saa har det

        

15 Lunet og Ufornuften, der gjør Nytten af dets Virksomhed meget tvivlsom, medens Forstanden vilde sikkre den.