Fibiger, Mathilde Uddrag fra Et Besøg

Men forstaae Gud, den store Ufattelige, som boer i et Lys, hvorhen Ingen kan komme - denne Tanke forekommer Dig kanskee formastelig. Dog naar Du tager i Betænkning, at jeg kun betragter Livet som et ringe Pulsslag, som et Aandedrag i Tilværelsen, og paa at allerede her mange Glimt af Guds Væsen aabenbare sig for os, saa vil Du ikke længere finde det formasteligt, at jeg anseer det for Erkjendelsens Maal, at bringe os til i Aanden at staae for Gud, Ansigt til Ansigt. Vel boer han i et Lys, hvorhen Ingen kan komme uden svær Kamp og Strid, men Lyset skinner dog ned paa vor jordiske Tilværelse, det skinner ind i hver af os, og af Solskinnet lærer man Solen selv at kjende; kun ved at bade sin Sjæl deri, styrkes den til at kunne taale Synet af det store Evighedens Lys, hvori Gud boer, og hvori vi skulle forenes med ham.