Fibiger, Mathilde Uddrag fra Et Besøg

Mange, ja de allerfleste af Eder have kanste aldrig følt nogen Tvivl om de Lærdomme, der meddeles os i Barndommen eller nogen Trang til at undersøge dem. 18 Hos Nogle vaagner Erkjendelsen seent, hos Andre tidligere, og - ja jeg troer næsten hos Pluraliteten, og blandt dem ikke de mindst Begavede, vaagner den slet ikke her i Livet. Disse ere kanskee de Lykkeligste, og, naar de med fuld Tillid hengive sig til en saa ophøiet Lærer, som Christendommen er, vilde de være anderledens forberedte til med Sikkerhed at gaae alene naar Tiden kommer, end vi, der saagodtsom ingen aandelig Barndom kjende. Men netop fordi vi ingen anden Veileder have end vor egen Erkjendelse, maae vi gaae Selvtænkningens svære Vei ved høi lys Dag, med Mod og Selvtillid istedetfor ved Nattetid (som Ugler og Flaggeramus) at liste os forklædte frem, angst for hvert dristigt Ord, hver rask Bevægelse, der kunde forraade vort Incognito. Vor Tvivl er ikke Contrabande! Den er et ærligt Hjertes Begjærlighed efter at finde Sandheden, den er ikke vanhellig, men netop religieus, og fornægte vi den for Verden, hvor kunne vi vente at den skal bekjende os for Gud?