↩ Vilde Du endnu, Cecilie,*) blive ved den Forudsætning, »at min saakaldte Idee hver Dag skal tabe i Realitet og Betydning.« Da troe mig, som dog her taler af Erfaring: »Nei, den har ikke tabt i Betydning, men vundet uendeligt, alt som mit Begreb om den Klaredes. Det er mig, der har tabt i Betydning i min egen Forestilling efterhaanden som jeg blev mig dens umaadelige Storhed bevidst! Jeg svimler ved Tanken om Ideen, og føler klart min Afmagt til at fatte den - men kande jeg, vilde jeg ønske den mindre, for selv at forekomme mig større i Forhold til den? Før maatte dens Storhed knuse mig!