Fibiger, Mathilde Uddrag fra Et Besøg

Kjærligheden maae jo have en Gjenstand, og det en Gjenstand som er elskværdrg; thi med fuld Bevidsthed kan jo aldrig noget Menneske forelske sig i andet end det Gode og Skjønne. - Men naar man nu elsker det Skjønne hvor det ikke sindes? Saa bliver man skuffet, erkjender at det var Idealet man tilbad i en falsk Form; Formen taber den indbildte Betydning, men Idealet iaber ikke; var det Virkeligt det Gode og Skjønne, saa vil det aabenbare sig for den trofaste Tilbeder, thi Ideen svæver ikke i Skyerne, man behøver ikke at valfarte til den - i den lever, ere og røres vi, og den giver sig tilkjende for os paa utallige Maader, og i utallige Skikkelser. Men den vil ikke tages med Storm! Hvo der ikke vil Vente paa den og arbeide for den, var det saa i 80,000 Aar, er den ikke værd. Den utaalmodige, begjærlige Attraa Viger den tilbage for, medens den afslører sin Herlighed 34 for den, der som Jacob er rede til at tjene for den Elskedes Besiddelse, og saa, om han end bliver skuffet naar Prøvetiden skulde Være forbi, og faaer en Lea istedetfor en Rachel, ikke klager, ikke forsager, men begynder sit Arbeid forfra, og tjener ligesaa mange Aar endnu for sin Brud.