Fibiger, Mathilde Uddrag fra Et Besøg

Men om nu det Tilfælde indtræffer: At Kjærlighedens Gjenstand er et Menneske, der er den fuldkommen Værd, men at den bliver ugjengjældr, - er den da ikke ulykkelig? Nei, thi i Længden bliver en oprigtig Kjærlighed aldrig ugjengjældt. Hvad der gjør os værdige til at elskes, maae jo være Kjærligheden i os selv, vor Idee. Thi da Kjærligheden er alt, kan den ikke have sin Gjenstand udenfor sig, der existerer jo inter, den kunde forelske sig i. Forelskelsen (i dette Ords ideelle Betydning) bestaaer i at Kjærligl; eden finder sig selv igjen i Aandre. Naar den da ikke bliver gjengjældt, maae det være fordi den ikke bliver gjenkjendt, men denne Miskjendelse kan ikke være evig, den maae vige for Erkjendelsen, der lærer os at finde det Guddommelige overalt hvor dets Hjerte banker. Derfor er ugjengjældt Kjærlighed ikke ulykkelig!